Huslejestigninger i almene- og private lejeboliger

3. februar 2021
Lejeboliger

I dette indlæg fortæller vi om huslejestigninger indenfor almene- og private lejeboliger.

Forskellen på, at bo i almene- og private lejeboliger

Almene boliger er lejeboliger ejet af boligorganisationer og eller boligselskaber. Almene boliger er for alle uanset hvor gammel du er. Det eneste der betyder noget er dit nummer på ventelisten. Almene boliger adskiller sig på mange måder fra andre boliger.

Almene boliger skal sikre, at der findes gode boliger i attraktive boligområder til alle i Danmark. Almene boliger bliver opført med et bidrag som svarer til 10% fra den kommune som boligerne ligger i.

I almene boliger findes et beboerdemokrati, hvilket i store træk betyder, at der ikke er nogen som må tjene på huslejen, og at din husleje derfor er prissat billigere end andre lejeboligere. Huslejen går til drift og til afdrag på boligafdelingens lån. Bebordemokratiet går ud på, at du som beboer i en almen bolig, kan være med til at bestemme hvad der skal ske i din boligafdelingen og i det boligområde som du bor i.

Private lejeboliger

Private lejeboliger udlejes af private personer, firmaer eller organisationer. Udlejerne afgør selv hvem de gerne vil udleje til. I nogle private udlejningsejendomme findes en beboerrepræsentation. Beboerrepræsentationen har større indsigt i forholdene i ejendommen og rettigheder end den enkelte lejer har.

Huslejen i private lejeboliger fastsættes anderledes end i almene boliger. For private lejeboliger gælder en række regler for hvordan huslejen skal fastsættes. Huslejen kan enten være omkostningsbestemt eller fastsat efter boligens værdi. Den omkostningsbestemte husleje betyder, at huslejen beregnes på baggrund af de udgifter som knytter sig til driften af ejendommen. Det vil sige, udlejers udgifter til f.eks. skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og vedligeholdelse af ejendommen.

I kommuner hvor boligreguleringsloven ikke gælder, fastsættes huslejen efter lejeloven. Det lejedes værdi for en lejlighed findes ved at sammenligne den husleje, som er almindeligt gældende for andre lejligheder i området.

På Propstep kan du få et overblik over nybyggede lejeboliger, helt enkelt i hele Danmark 

I næste afsnit fortæller vi mere omkring huslejestigninger i lejeboliger

Huslejestigninger i lejeboliger

Hvorfor sker huslejestigninger og hvad er reglerne for en huslejestigning?

Som udlejer er man underlagt en række regler, når man ønsker om at hæve huslejen i et lejemål. Der skal være opfyldt nogle obligatoriske krav som SKAL være opfyldt for, at udlejer kan hæve huslejen retligt. Erhvervsmæssige lejemål er ikke omfattet af disse bestemmelser.

Stigningen skal være varslet minimum 3 måneder før, at huslejestigningen sker. Dette er en af de vigtigste regler. Der skal være givet en skriftlig meddelelse om stigningen samt indeholde en saglig forklaring om huslejestigningen og klagemulighederne for lejer. Hvis den skriftlige meddelelse ikke indeholder dette, er huslejestigningen som udgangspunkt ugyldig, da den ikke imødekommer lejelovens regler.

Hvis du som udlejer mener at lejer betaler mindre end det lejedes værdi har du som udlejer mulighed for at hæve huslejen til det beløb som du synes er rimeligt. Du finder ud af, hvad der er rimeligt ved at sammenligne tilsvarende lejemål i forhold til størrelse, placering, kvalitet, vedligeholdelsesstand m.fl. For at kunne hæve huslejen på dette grundlag, skal lejer betale væsentlig mindre end det lejedes værdi. Huslejestigningen må stige med minimum 2 års mellemrum og må ikke hæves i de 2 første år af lejekontrakten.

Du kan som lejer klage op til 6 uger efter huslejestigningen er meddelt af udlejer. Hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav om huslejestigningen, må denne anlægge en sag ved huslejenævnet, som endeligt træffer beslutningen om, at huslejestigningen er berettiget eller ej.

Lejer skal desuden enten have boet i lejemålet i mindst 2 år eller der skal være gået 2 år siden sidste huslejestigning. Der kan dog være undtagelser i form af en aftale mellem lejer og udlejer om, at lejen følger Danmark Statistiks nettoprisindeks. Hvis dette er aftalt, så kan huslejen hæves årligt, så længe at udlejeren giver lejer skriftlig meddelelse om dette.

Hvor meget må man kræve i huslejestigning?

Rigtig mange ønsker at få svar på hvor meget ens husleje gerne må stige med. Der er desværre ikke noget konkret svar på dette. En huslejestigning er bygget på en ren og skær vurderingssag. Da der er forskellige regelsæt at fastsætte en husleje efter, findes der ikke et beløbsmæssigt maksimum som huslejen må stige til.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *