Fordele og ulemper ved at eje eller leje

11. marts 2021

Står du ligesom mange andre og er i tvivl om det rigtige for dig er at leje eller eje en bolig?

I løbet af det seneste år, har boligmarkedet oplevet en stor stigning i efterspørgselen på både leje- og ejeboliger. Det kan være svært at se forskellene og vurdere hvad der er mest fordelagtige for dig lige nu. I de næste afsnit, vil vi forklare, hvilke fordele og ulemper der er ved de to boligforme, samt hvad du skal overveje før du lejer eller køber.

Fordele ved lejeboliger

På nogle områder kan det være en fordel at leje fremfor at eje. Lejeboliger er ofte økonomisk besparende, hvis du har planer om at være bosiddende i boligen i mindre end 5-7 år. Tidshorisonten er nemlig en afgørende faktor, for hvad der bedst kan betale sig. Dette skyldes de handels- og salgsomkostninger, der følger med et køb og et salg, og på denne måde er udgifterne til en lejebolig betydelig mindre. Du slipper hermed for store lån samt for at betale ejendomsværdiskat og grundskyld.

Fleksibiliteten er en vigtig del af lejeboliger. – Her er det muligt at fraflytte boligen med få måneders opsigelse, hvilket gør det ideelt at bo i, hvis der pludselig dukker uforudsete ting op, som gør, at man bliver nødt til at flytte. Derudover er lejeboliger også ideelle, hvis man eksempelvis skal have en midlertidig bolig. Fleksibiliteten gør det nemlig muligt at overtage og fraflytte indenfor kort tid.

Boligstøtte – du har mulighed for at modtage boligstøtte så længe du bor i en lejebolig. Se vores oplæg omkring boligstøtte her.

Vicevært og hæftelse af vedligeholdelse – Når du bor i en lejebolig, hæfter du som lejer oftest ikke for reparationer, udvendig vedligeholdelse mm.  Dette betyder derfor, at såfremt der skulle opstå en skade på radiator, toilet, vandrør eller udluftning m.fl., er det udlejers ansvar at udbedre skaden. Lejere af lejeboliger ses derfor ofte at have færre uforudsete udgifter.

Økonomisk tab – ved at bo i en lejebolig kan du aldrig få økonomisk tab når du fraflytter, uanset situationen på boligmarkedet.

Ulemper ved lejeboliger

Ingen økonomisk gevinst – du kan ikke få økonomisk tab i en lejebolig, men du kan ligeledes heller ikke få en økonomisk gevinst.

Der er nogle udgifter forbundet med en lejebolig. Hertil kommer depositum og forudbetalt husleje. Dette kan udgøre op til 6 gange huslejen, og skal kunne betales ved indflytning. Depositum er ofte en udgift, som bliver brugt til at istandsætte boligen ved fraflytning, derfor er der en sandsynlighed for, at du ikke får dem alle retur.

Det er ofte ikke muligt at istandsætte en lejebolig selv, da alle ændringer af boligen skal godkendes først.

Husdyr er ofte ikke tilladt i en lejebolig, og såfremt de er, skal der søges om tilladelse til det først.

Fordele ved ejerbolig

Modsat lejeboliger, har du mulighed for at sætte dit personlige præg på en ejerbolig. Du kan bygge om, skifte ud og male, uden tilladelse fra et boligselskab.

Hvis du afdrager på din ejerbolig, vil du efterhånden modtage en friværdi i din bolig. Dette betyder at såfremt du vælger at sælge boligen, har du mulighed for at få udbetalt eller låne din friværdi, og på denne måde, kan du have en ”opsparing” i din bolig.

Ved en ejerbolig har du derudover mulighed for at få en økonomisk gevinst, såfremt at boligens værdi er steget fra du køber til du sælger – du får dermed mulighed for at tjene på dit boligkøb. Ejerboliger har derudover ingen prisloft, og du kan derfor prisfastsætte boligen ud fra den reelle værdi, og hvad du vil have for den.

En ejerbolig er billigere at finansiere end en andelsbolig, idet at du ved en ejerbolig kan låne til en lav rente ved et realkreditinstitut, hvorimod en andelsbolig har en højere rente, idet at den kun kan finansieres ved et banklån.

Du kan få skattefradrag ved ejerboliger.

Ulemper ved ejerbolig

Når du har fundet den ejerbolig du gerne vil købe, er der ofte tale om store beløb, som der ikke er mulig selv at finansiere. Derfor låner mange penge i et realkreditinstitut – her skal du dog først og fremmest blive godkendt til at låne det beløb boligen koster. Der er altså mulighed for, at du ikke kan blive godkendt til det beløb ejerboligen koster.

Ved en ejerbolig foregår salg typisk igennem en ejendomsmægler – her er forbindes høje salgs- og handelsomkostninger for både prisfastsættelse, salg mm.

Det er ikke muligt at få boligstøtte ved en ejerboliger – derudover skal der også betales ejendomsværdiskat og grundsskyld.

Du kan kun låne 80% af boligens pris hos realkreditinstituttet – heraf skal du kunne ligge en 5% kontakt udbetaling hvoraf de resterende 15% kan lånes i banken.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *