Sådan opleves fællesskabet i Danmarks nye bydele
Flere steder i landets større byer, bidrager projektbyggeriet til udviklingen af helt nye bydele. Disse bydele har et helt særligt fællesskab.
- Bo til leje
- Skrevet af Propstep Staff
- Sidst opdateret 05 Apr 2024
Flere steder i landets større byer, bidrager projektbyggeriet til udviklingen af helt nye bydele. Hér er tale om områder, hvor der for 10-15 år siden ikke var andet at finde end marker eller hensygnende industriområder. Med tiden tager byggeriet fat, og områderne udvikler sig til deciderede bydele, med gennemført byliv og moderne projekter i massevis. Som beboer er der mange fordele ved at flytte til en sådan bydel, med splinternye boliger, og ikke mindst det særlige fællesskab man som tilflyttere opbygger. Hør med beboernes egne ord, hvordan fællesskabet opleves i landets nyeste bydele, Ørestad, IrmaByen (Rødovre) og Aarhus Ø.
Fællesskab fra indflytning
Fællesskabet i de nye bydele tager rigtig fat ved indflytning, mens der i nogle tilfælde allerede inden projekternes færdiggørelse er godt gang i informationsdelingen. Ved indflytning benytter man som beboere hinanden gennem sparring og vidensdeling, med et særligt fokus på udbedringen af eventuelle fejl og mangler i de første måneder efter indflytningen. Når man skal lære sin nye bolig at kende, med alt hvad den indebærer af materialer og funktioner, drager mange således nytte af naboens erfaringer. Mange nævner særligt den digitale informationsdeling som det tydeligste eksempel på fællesskabet i nye bydele, såvel som i de enkelte nye ejendomme.
Der er stor vidensdeling; især i forhold til funktionerne i huset. Og man lader sig inspirere af hinanden i forhold til f.eks. indretning. Desuden "kender" vi jo hinanden fra dag 1, hvorfor man hurtigere bruger hinanden f.eks. til børnepasning.
- Rico Christensen, beboer i IrmaByen
Det online fællesskab
Fællesskabet i nye bydele er særligt aktivt på digitale platforme, med Facebook i fokus. Her benyttes gruppefunktionen på alle tænkelige måder, med masser af online aktivitet både i de enkelte ejendomme og i bydelene som helhed. Her står beboerne for oprettelsen af diverse fora til diskussion af emner som byliv, indretning, og de mere uformelle retningslinjer for området. Desuden benyttes grupperne ifølge beboerne også som udgangspunkt for opfordring til forskellige fælles arrangementer og aktiviteter inden for en bred vifte af interesseområder – her nævnes alt fra fodbold til strik. For mange, udgør grupperne et godt udgangspunkt for at lære naboerne at kende. Eksempelvis hvilke interesser og holdninger man har til fælles i forhold til områdets udvikling.
Det er min allerførste gang jeg flytter hjemmefra, så for mig er det ekstra specielt. Specielt skyldes grupperne på facebook, at man får kendskab til de forskellige steder her i Ørestad.
- Mads Kofoed Larsen, beboer i Ørestad
Oplevelsen tilfælles
Beboerne nævner på tværs af de forskellige bydele, den fælles indflytningsoplevelse som en attraktiv faktor i de nye områder. Som regel er det et mindretal der på forhånd kender hinanden. Derfor deler man alle den oplevelse, det er at flytte til en helt ny bydel, med alt hvad det indebærer. På mange måder er det derfor beboernes eget ansvar at tage initiativ til fællesskab og det byliv der skal kendetegne området. Mange nævner, at det generelt er lettere at skabe relationer, når alle på denne måde starter på bar bund med samme udgangspunkt. For de adspurgte beboere, er fællesskabet på mange måder kommet naturligt, og styrkes blot med flere tilflyttere.
Selvom der er mange man ikke kender, så har man følelsen af at have noget tilfælles. At være forbundet på en måde. Der er et fællesskab og en følelse af, at vi skal have det her op at køre, og det skal blive en fed bydel for alle. Det at ingen kender hinanden fra starten gør også, at det er nemmere at skabe noget nyt, noget specielt.
- Thorbjørn og Kimie Hartburg-Malkki, beboere i IrmaByen
Det bedste ved at flytte til en ny bydel
De medvirkende beboere nævner generelt friheden til selv at sætte rammer for bylivet, som noget af bedste ved at flytte til en ny bydel. Hvor mange kommer fra områder, hvor traditionelle normer præger bylivet, starter man i de nye kvarterer fra bunden, og sætter sit eget præg derpå. For mange udgør denne status quo en gylden mulighed for at være med til at skabe de fælles rammer, i omgivelser hvor der allerede er styr på faktorer som infrastruktur, byrum, netværk og natur. For de fleste betyder det også noget, at kommunen er involveret i områdets udvikling, og at der altså er mange interesser i at få en ny, velfungerende bydel op at køre.
Initiativ og virkelyst er højt værdsat, og den misbilligelse, som andre steder kan følge af brud på ”vi plejer at…” eksisterer simpelthen ikke i en ny bydel.
- Birgitte Durhuus Nielsen, beboer i Ørestad
Jeg er ikke typen, der er god til at ringe på hos naboerne med kage eller noget for at møde dem officielt, men jeg har mødt alle i min opgang og fået et positivt indtryk af dem alle.
_- Elizabeth Ludovica Lomholdt, beboer Aarhus Ø