Forskellen på private og professionelle udlejere

3. marts 2021

Dette indlæg handler om forskellen på at leje en bolig fra en privat og en professionel udlejer. Dertil vil indlægget komme ind på områder du som lejer skal være opmærksom på, når du vil leje en bolig.

Læs også vores andre guides til lejeboliger her.

Definitionen af en privat og en professionel udlejer

En privat udlejer er en privat person, som udlejer sin bolig direkte til en anden privat person. Disse udlejninger findes ofte sted på online platforme såsom DBA, Facebook grupper, Boligportal.dk samt andre hjemmesider for privat udlejning.

En professionel udlejer, er derimod en virksomhed, boligselskab eller/og mægler som lejer til private personer. Disse udlejere har flere boliger til udlejning og formidler sig på sine egne boligportaler og hjemmesider. Virksomheder der kan nævnes hertil er; Home, Findbolig.nu, Lokalbolig samt selvfølgelig Propstep m.fl.

Nu hvor vi har forklaret de overordnede forskellige, vil vi gå i dybden med de faktiske forskelle, og hvad det betyder for dig som lejer.

Privat udledning

Nogle gange kan det være fordelagtigt at kigge på private udlejninger. Her er der ofte mange forskellige boliger, uden lange ventelister. Mange privatpersoner benytter sig af denne type udlejning, og som det ses på de mange Facebook grupper med op imod 50.000 medlemmer, er der høj efterspørgsel om netop denne type udlejning.

Men før du går i gang med at søge en privat lejebolig er det vigtigt at have styr på de formelle regler. Nedenfor har vi opsat nogle af de krav og regler der er:

  • En mundtlig aftale er lige så gyldig som en skriftlig – en skriftlig aftale er dog bedst
  • Lejemålets vedligeholdelse
    • Ved fraflytning har lejer pligt til at betale for sin egen misligholdelse af lejemålet.
    • Udlejeren skal dog sørge for den løbende vedligeholdelse og reparation af lejemålet som følge af almindeligt slid og ælde.
  • Huslejefastsættelse – det er dig som lejer, der skal undersøge om lejeprisen er fair, og om den overholdes i forhold til de lejepriser der er i området. Husk at undersøge lejelovens regler omkring dette.
  • Opsigelse af lejemålet – er der tidsbegrænsning på lejemålet? Husk at udlejer ikke blot må opsige dig midt i en lejeperiode, medmindre der er begået misligholdelse af det lejede.

Hvad skal du være ekstra opmærksom på?

I takt med, at efterspørgslen på boliger stiger, ses det, at priserne ligeledes stiger på privat udlejning. Derudover har der indenfor de seneste år, været en stigning i antallet af svindler ved privat udlejning. Det er derfor vigtigt ikke at blive presset eller føle sig nødsaget til, at skrive under på en lejekontrakt.  Overfører aldrig depositum før du har set lejemålet og har læst lejekontrakt grundigt igennem samt aldrig betal penge ”under bordet”. Før du underskriver eller overfører nogle penge, kan du med stor fordel undersøge lejemålets reelle ejer og ret til at udleje boligen. Her kan du bruge www.boligejer.dk

Privat udlejning er derfor meget anderledes end professionel, og det er dig der står for at vurdere om alt er som det skal være. Husk derfor altid, at bruge din sunde fornuft eller få rådgivning af professionelle, inden du underskriver en lejekontrakt.

Professionel udlejning

Ligesom ved privat udlejning, har professionel udlejning fordele. Når du lejer gennem en professionel virksomhed og platform, får du en bolig, som er godkendt til beboelse, den er ofte istandsat eller velholdt og følger de krav der er opsat i forhold til husleje og huslejeændringer. Derudover er det oftest lejeboliger som har en ubegrænset lejeperiode, hvilket gør det attraktivt for lejere, som gerne vil have en fast base.

Når du går i gang med at søge en lejebolig gennem en professionelt udlejnings platform, såsom Propstep. Er der stadig nogle overvejelser du skal foretage dig som potentiel lejer. Vi hos Propstep vil vejlede og guide dig så meget som muligt, men det er dig, som skal foretage de valg og fravalg der har måtte komme i forhold til en ønsket bolig. Det kan eksempelvis være, at det ikke er muligt at finde en ledig bolig i Københavnsområdet, hvor det er tilladt at holde husdyr, og derved skal du som lejer, vurdere hvilke søgningskriterier der er vigtigst for dig.

Husk altid, at læse lejekontrakten og de krav der må være til lejeboligen. Men ved brug af en professionel platform og virksomhed, har du altid en sikkerhed og tryghed, i forhold til din økonomiske betaling samt gennemskuelighed af kontrakter og regler. Du kan dog med fordel Google og læse eventuelle anmeldelser, om den valgte virksomhed og platform, som du gerne vil leje fra.

Gode råd og tips

Det vigtigste i en lejeproces er, at du bruger din sunde fornuft til, at skildre mellem “rigtig” og “forkert” information. En privatudlejer behøver såmænd ikke være dårligere end en professionel, der er bare flere og andre forholdsregler, du skal tage sig. Husk derfor altid at snakke med andre og få andre til at læse din lejekontrakt igennem, før du foretager dig nogle handlinger. Vi har flere gode råd og guides, som du med fordel kan læse inden du lejer en boliger, eller hvis du allerede er lejer.

Held og lykke med boligsøgningen!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *