Byguides
Islands Brygge
Guide til
Islands Brygge
Tæt på byens centrum byder en ny unik bydel sig til. Her mødes alt det bedste fra byen med lys, luft, vand og grønne områder.
Tæt på vand og natur
Pulserende promenadeliv
Kort afstand til alt i Kbh
- ...
- ...
Boliger på Islands Brygge
Ingen ledige boliger netop nu
Hvad siger beboerne
Den fantastiske udvikling af Islands Brygge er næppe kommet bag på nogen, der holder af vores hovedstad. Tæt på byens centrum byder en unik bydel sig til. Her mødes alt det bedste fra byen med lys, luft, vand og grønne områder.
Islands Brygge, der i folkemunde blot kaldes “Bryggen”, skriver et nyt kapitel til historien om København. Det handler om et raffineret miks af moderne byliv med nærmiljø, cafeer og gode butikker. Om promenadelivet, der får byens puls ned i tempo. Om det fredede Amager Fælleds rige naturliv, havnebadet og stranden, samt byens bedste kulturtilbud inden for rækkevidde. Kort sagt handler det om rammerne, der forener det bedste af det hele.
Historie
Bryggen fra 1900 til i dag
Islands Brygge menes at have fået sit navn efter et forslag fra den daværende direktør for Privatbanken, Alex Heide. Det er oplagt, at navnet refererer til, at skibe til Island lagde til her. Historikere mener dog, at navnet er en forbindelse til Islands Plads på Christians Havn, der i begyndelsen af 1900-tallet var ejet af selskabet Christianshavns Oplagspladser, som stod for de første byggerier på Islands Brygge.
Islands Brygge fungerede i 1900-tallet som lager- og kajplads for Københavns Havn. I starten af det 20. århundrede var området præget af industri. Sojakagen, tilnavnet for Dansk Sojakagefabrik, var en stor virksomhed, som holdt til på Bryggen. I 1950 havde den 1200 ansatte.
I den anden halvdel af det 20. århundrede blev mange af Bryggens fabrikker dog nedlagt, og bygningerne lå tomme hen i mange år. Omkring år 2000 tog omdannelsen til en moderne bydel for alvor fart. Store virksomheder og organisationer slog sig ned i nye, store byggerier, og beboelsesejendomme fulgte med.
Arkitektur
Havnevigen - Nyt eksklusivt og varieret byområde
Den danske tegnestue PLOT (i dag splittet op i JDS og BIG) stod i samarbejde med hollandske West 8 bag helhedsplanen. Faktisk blev den gældende helhedsplan tegnet helt tilbage i 2006, men finanskrisen satte projektet på hold. Efter seks år tog NCC (nu Bonava) projektet frem fra skuffen og arbejdede videre på den eksisterende helhedsplan. Arkitektfirmaerne Erik Nobel, Arkitema og Vandkunsten har tegnet tre forskellige typer boliger til området. Visionen er at omdanne Bryggen Syd, der tidligere var domineret af industriarealer, til en både socialt og arkitektonisk forskelligartet bydel, hvor studerende, kunstnere, direktører og børnefamilier kan færdes og bo side om side.
Havnevigen er delt op i to områder. En urban del mod nord, hvor Indre Bys lige linjer og karrestruktur får lov at leve videre, og mod syd en mere organisk del med bygninger, gader og grønne områder i bløde former. Mellem det urbane og det organiske slynger en kunstig vig sig med både sandstrand og kajpladser. Vigen og stranden er åben for alle københavnere, der dermed får et sandet alternativ til havnebadene. Med Havnevigens kajpladser bliver det i øvrigt muligt at sejle hele vejen fra byens inderhavn til Amager Fælled.
Bryggens Bastion
Københavns største tilbageværende byggegrund
På Københavns største tilbageværende byggegrund, der samlet udgør 125.000 m2, er der over 1.000 nye boliger på vej. Placering er central og attraktiv, da man med metro, cykelstier og adskillige buslinjer kan bevæge sig til resten af København inden for kort tid, mens Islands Brygges bylivspuls, Søndre Campus og Amager Fælled ligger lige uden for området.
De 125.000 m2 kommer til at bestå af ca. 75% boligareal, mens der på resten vil blive opført erhvervslejemål. Områderne omkring vil være prydet af grønne, rekreative arealer anlagt af arkitektfirmaet Tredje Natur. Sammen med Entasis, Arkitema og Polyform har de udarbejdet den masterplan, der skal danne rammerne om opførelsen af bykvarteret. Et af fokuspunkterne i masterplanen er ikke blot at opføre arkitektoniske vartegn, men at skabe et kvalitetsrigt, funktionelt byrum med masser af grønne arealer. Bykvarterets grønne områder vil være opdelt i fem typologiske dele, hvor der længst mod øst vil være græsarealer velegnet til sport. Ved siden af vil der være en såkaldt vandplads, hvor enden af Emil Holms Kanal vil udføres – noget, der af arkitekterne ses som en vigtig del af København. Længere mod vest vil der være “skovareal”, hvor området vil tage sig ud som et naturligt landskab, men hvor alt vil være nøje placeret. Ydermere vil der komme et torv til området med erhvervslejemål i stueetagen, mens man i den vestligste del af kvarteret vil kunne finde det fredede fortidsminde Faste Batteri.
I skala og materialevalg tilpasser bygningerne i Bryggens Bastion sig den omkringliggende historiske bydel på Bryggen og nyfortolker den klassiske københavnske karré med i alt otte beplantede karrébygninger. Bryggens Bastion bliver derudover karakteriseret ved to markante højhusbyggerier.
Alle byggerier på Bryggens Bastion vil være DGNB-certificeret.