Skab rum i rummet med kreative rumdelere
Der kan være mange gode effekter ved at skabe mindre rum i et rum. Til det formål kan man bruge et hav af forskellige kreative rumdelingsløsninger. Her får du eksempler på, hvordan du kan dele dit rum op og få det meste ud af det.
- Sponsoreret
- Skrevet af Propstep Staff
- Sidst opdateret 10 May 2024
Rumdelere er et fantastisk redskab at bruge i sin indretning – uanset om man skal indrette et stort eller småt rum. De har nemlig den evne at kunne dele et rum op i mindre rum, uden at det kommer til at virke trængt. Man kan bruge dem på alle mulige kreative måder, og man kan skabe rumdelere ud af mange forskellige ting. Hvis du er på udkig efter nye rumdelere til hjemmet, så kan du finde et udvalg af flotte rumdelere her. Hvis du har lyst til at gå den kreative vej, så er der også masser af mulighed for at tænke i at skabe rumdelere, der deler dit rum op på forskellige vis. Vi har samlet et par eksempler her.
Klassiske vintage rumdelere
Først og fremmest kan du selvfølgelig gå efter de klassiske vintage rumdelere, som ikke bare opdeler rummet, men også giver en helt særlig atmosfære i et rum. De findes i et hav af udgaver fra de enkle træudgaver til de malede, formede og farvede. Her er det bare med at gå på udforskning i de mange smukke variationer. En af fordele ved at vælge denne type er, at man nemt kan flytte rundt på dem, som det passer.
Glaspartier i New Yorker-stil
En anden virkelig spændende måde at dele et rum op på er ved at opsætte et glasparti eller vindue i New Yorker-stil. Det gør rigtig meget for et rum, at det bliver delt op på en måde, hvor lyset stadig får lov at strømme igennem, og man får fornemmelse af, at der er plads og rum at brede sig på. Her er der også mange forskellige slags, som man kan gå på udforskning i.
Gardiner
En moderne og alsidig måde at dele op på er ved hjælp af gardiner. Det er en af de nemmeste løsninger, der findes. Alt, du skal gøre, er at sætte nogle gardinskinner op og købe nogle gardiner, så har du en rumdeler. Det smarte ved denne løsning er, at du nemt kan trække gardinerne til og fra, alt efter om du ønsker at opdele rummet eller ej. Samtidig giver gardiner et let og lyst look til rummet.
Fritstående reoler
En fjerde måde, man kan skabe en rumdeler på, er ved at bruge en reol. At bruge en fritstående reol som rumdeler kan være en god måde at få det meste ud af et mindre rum. Det giver en mulighed for opbevaring, samtidig med at man får effekten af at have flere rum i rummet. Derfor er det også en populær løsning. Her kan man selvfølgelig vælge mellem et hav af forskellige reoler. Det skal dog blot være en som står solidt plantet, når den skal stå frit i rummet.