3 tips til den lille bolig
Der er flere ting, man selv kan gøre for at indrette sig godt også på begrænset plads, og det kan du blive klogere på her.
- Sponsoreret
- Skrevet af Propstep Staff
- Sidst opdateret 10 Feb 2023
Når man flytter hjemmefra, er det for de flestes vedkommende til en lejebolig eller et kollegieværelse, og særlig på et kollegieværelse kan pladsen være trang. Der er nu flere ting, man selv kan gøre for at indrette sig godt også på begrænset plads, og det kan du blive klogere på her.
Ens første bolig er ofte ikke særligt stor, da man jo som regel vil være under uddannelse eller nyuddannet og derfor ikke tjener så mange penge. Senere, når man tjener mere, bliver det for mange muligt at flytte til noget større og evt. selv eje sin bolig, som man kan have en opsparing i, mens andre fortsætter med at bo til leje og i stedet sparer op ved siden af. Udgiften til en lejebolig er nemlig ofte mindre end ved en ejerbolig.
Tænk strategisk, når du skal købe møbler
Når man flytter ind i en lille lejlighed, kan man med fordel tænke i at købe møbler, der ikke fylder så meget eller kan gøres mindre. Her kan det være praktisk med et lille sammenklappeligt bord, som man let kan klappe sammen og sætte om bag en dør. Når pladsen er trang, kan det også være værd at overveje en sovesofa, da man her har både seng og sofa i ét møbel og dermed kan spare plads. Hos aj inventar kan du finde mange praktiske møbler til det lille hjem.
En sovesofa kan være ganske udmærket at sove i, men sørg for at være disciplineret omkring at slå den sammen hver morgen, så du har et pænt og ordentligt hjem og altså ikke skal se på en uredt seng hele dagen.
Mål op
Inden man kommer så langt som til at købe møbler, kan man med fordel måle hele lejligheden eller værelset op, så man kan se, hvor store møbler der er plads til. På internettet kan man se målene på møblerne, og med en tegning kan man således planlægge, hvor de forskellige ting skal stå og kortlægge, hvilke møbler der er realistiske at anskaffe.
Hav faste pladser til dine ting
Uanset om man bor i en stor eller lille bolig, er det en god idé at sørge for at der er ryddeligt og ting ikke ligger og roder. Særligt i en lille lejlighed eller kollegieværelse er det dog vigtigt at holde orden, netop fordi pladsen er sparsom og kun bliver mindre af at rulleskøjter, skoletaske, sportstøj og andre ting ligger og fylder på uhensigtsmæssige steder. Sørg for at tingene har deres pladser, og gør dig umage for at sætte tingene på plads, når du har brugt dem. På den måde er der plads til at komme rundt, og boligen vil føles mere rummelig at opholde sig i.