Sådan indretter du et praktisk bryggers

14. august 2018
Sådan indretter du et praktisk bryggers

Hvis du har plads til et bryggers i din bolig, er dette et utrolig praktisk rum at have. Med et bryggers får du nemlig et rum, som er velegnet til hårdere brug samt mere beskidte opgaver. Her kan du for eksempel smide børnenes beskidte fodboldstøvler eller ordne vasketøjet.

Plads til opbevaring

 

Skal du indrette et bryggers, som du rent faktisk får god brug ud af, er det en rigtig god idé at indtænke rigeligt med plads til opbevaring. I bryggerset kan du for eksempel gemme de sko, som du ikke bruger hver dag, væk, eller du kan have vinterjakkerne liggende over sommeren.

Find skabe til bryggers hos Kitchn, hvis du er på udkig efter overskuelig opbevaring. Her kan du nemlig få skabe med skuffer eller hylder. Ved at skabe plads til opbevaring i bryggerset, bliver det lettere for dig at holde overblikket i resten af huset. Med disse kan du nemlig organisere noget af hjemmets rod ude i bryggerset.

Indtænk tørring af tøj

 

Når vi vasker tøj, er det også en væsentlig del af processen, at det bliver tørt igen. Det er nemlig de færreste, der kan lide at gå rundt i våde bukser og bluser. Dog ses det sjældent i en bolig, at der rent faktisk er indtænkt plads til tørring af vasketøj.

Skal du indrette et brugbart bryggers, hvor der er tænkt over detaljerne, er det derfor en god idé at overveje, om du skal finde en plads til dit tørrestativ. Hvis du tænker tørrestativet ind i din indretning, vil du nemlig få et mere harmonisk bryggers med plads til det hele.

Skal der være en vask?

 

Fra bolig til bolig, kan der være utrolig stor forskel på, hvordan bryggerset bliver brugt. I nogle hjem er bryggerset blot en mindre entré, som man kan bruge, hvis ens fodtøj er ekstra beskidt, mens bryggerset i andre rum indeholder både vaskemaskine, tørretumbler og bordpladeareal.

Når du indretter dit bryggers, bør du derfor overveje, hvad den primære funktion skal være. Denne funktion kan blive naturligt begrænset af rummets størrelse, men hvis dit bryggers er stort nok, er det en god idé at overveje, om der skal være en vask.

Med en vask i bryggerset kan du adskille håndvasken i køkkenet og på badeværelset fra de mere beskidte opgaver. For eksempel kan du bruge en håndvask i bryggerset, når du skal fylde rengøringsspande, når du skal rense ekstra beskidt tøj, eller hvis du skal skylle kartofler fra haven, som er fyldt med jord.

Hvordan skal vaskemaskinen placeres?

 

Når du indretter dit bryggers, er det selvfølgelig ikke nok at komme frem til den konklusion, at du gerne vil have en vaskemaskine. Det er også nødvendigt at finde ud af, hvordan denne vaskemaskine skal placeres i rummet. For eksempel kan du overveje, om den skal skjules bag en skydedør eller et forhæng.

Derudover er det værd at tænke over, hvilken højde vaskemaskinen bliver placeret i. Det kan nemlig være en lækker detalje at hæve vaskemaskinen en anelse fra gulvet. På den måde bliver arbejdshøjden bedre, og det bliver mere behageligt for dig at putte tøj ind og ud af maskinen.

En siddeplads kan være rar

 

Hvis du bruger dit bryggers som entré kan det være utrolig rart at have en siddeplads, som du for eksempel kan bruge, mens du tager sko på. Måske er denne siddeplads ikke nødvendig, når du lige smutter i dine klip-klappere til sommer, men den kan være rar at have, når du skal snøre de store vinterstøvler.

Desuden kan en siddeplads som denne blive brugbar, hvis du har bedstemor, bedstefar eller din gravide søster på besøg. Siddepladsen kan altså gavne andre, end bare dig og din familie.

Ved at tage disse tips til dig, kan du forhåbentlig indrette et praktisk bryggers, som du bliver glad for!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *