Bæredygtigt byggeri

Grundstenene i et bæredygtigt byggeri

De fleste vil nok forbinde et bæredygtigt byggeri med fokus på den miljømæssige del. Men et bæredygtigt byggeri kan indeholde flere aspekter end den del. Hele idéen bag begrebet, består faktisk i at tænke helheden ind i dét. Begrebet består derfor af 3 dimensioner, der hver især dækker et område og tilsammen udgør et bæredygtigt byggeri.

1. Miljømæssig dimension

Den miljømæssige dimension indenfor bæredygtigt byggeri, er den de fleste af os kender til. Det indikerer eksempelvis at byggeriet er opført med hensyn til miljøet og at byggeriet er energieffektivt. Effektiv isolering, grønne energikilder og klimavenlig opførelse, er nogle af de faktorer der bidrager til et byggeris miljømæssige bæredygtighed.

2. Økonomisk dimension

Under den økonomiske dimension tænker man byggeriets samlede omkostninger ind i billedet, hele vejen fra nedrivning til opførsel. I stedet for at vælge de billigste materialer, så opførelsen kan gennemføres med mindst mulige omkostninger, vurderer man f.eks. hvilke materialer og processer der bedst kan betale sig i det lange løb.

3. Social dimension

Den sociale dimension giver bæredygtighed et mere menneskeligt præg, med et fokus på det sociale og kulturelle liv i og omkring de forskellige bebyggelser. Allerede under planlægningen af byggerier og bydele tager man udgangspunkt i placeringen af eksempelvis skoler, institutioner, byrum og områdets transportmuligheder.

Certificeringer

DGNB

Den danske version af DGNB certificeringen blev lanceret i 2012. Princippet bag certifikatet bygger på, at man fokuserer på helheden og derfor vægter de økonomiske, sociale og miljømæssige forhold lige højt. Derudover bliver der også taget højde for en procesmæssig og tekniske kvalitet.

Så når et DGNB certifikat skal udstedes, bliver projektet bedømt ud fra flere kriterier, samt over 100 underkriterier og får point herefter. Det er bl.a. kriterier såsom lydforhold, miljøvenlig transport og indeklimaet, der bedømmes ud fra.

Baseret på pointene, bliver projekterne tildelt platin, guld og sølv. Hvor platin er det højest projekterne kan blive tildelt og sølv er det laveste. Det er ikke alle byggerier der kan få certifikatet, da der er nogle minimumskrav der skal overholdes og på den måde sorteres nogle projekter fra. Læs mere om DGNB her.

Der findes en række forskellige bæredygtighedscertificeringer som byggerier kan opnå, når de lever op til en række krav ift. de bæredygtige dimensioner. Vi har her valgt at fokusere på de to vigtigste på det danske marked.

Svanemærket

Svanemærket er nordens officielle miljømærke og da man kan finde mange forskellige produkter med mærket, kender de fleste til det. De seneste år er der kommet en markant stigning i byggerier, der vælger at gå efter svanemærket.

Svanemærket vægter den miljømæssige dimension højest. Her bliver der lagt stor vægt på hele projektets levetid. Der er derfor strenge krav til materialerne, byggeprocessen, brugsfasen og affaldsfasen.

Undervejs bliver der nøje holdt øje med byggeriet og der skal også føres en logbog, der fortæller om de vigtigste materialer og kemiske produkter der bliver brugt til byggeriet. Der er bl.a. strenge krav til malingen, fugemassen til isoleringen, dampspærrene og gulvet. Når et byggeri lever op til kravene modtager de svanemærket. Du kan læse mere om mærket her.

Propstep er en boligportal der kun har profesionelle udlejere, og mange som bygger bæredygtigt for at skåne miljøet.