Strandstrædet
- København • Amager Strand
- Ejerboliger
- Fra 2.795.000 kr
Bo ved Amagerstrand med en fantastisk, fælles tagterrasse.
28. februar 2020
62-159 m2
2-4
Beskrivelse
Strandstrædet består af 12 ejerlejligheder og 8 byhuse og byder dermed på forskellige boligtyper til både familier og par uden børn. Boligerne har private haver eller altaner og desuden en fantastisk fælles tagterrasse øverst. Byggeriet er placeret som det nordligste af de tre samhørende projekter ved Amager Strandpark – hvoraf de to andre er Øresundsrækkerne og Strandstien.
12 unikke ejerlejligheder
Den ene del af projektet udgøres af de 12 unikke lejligheder med 2-3 værelser fordelt på 62-73 m2. Heraf er halvdelen placeret i stueplan og har private haver og flisebelagte terrasser. Den anden halvdel findes på første sal og byder på rummelige altaner.
Køkkenet fra HTH har smukke, enkle hvide flader på skabe og skuffemoduler samt en elegant køkkenø i midten af rummet.
8 lækre byhuse
De 8 byhuse er alle med 4 værelser fordelt på 147-159 m2 og har ligeledes hver et havestykke mod syd med flisebelagte terrasser.
Fælles arkitektoniske udtryk
Gröning Arkitekter har tegnet boligerne i Strandstrædet samt i de to andre bebyggelser Øresundsrækkerne og Strandstien. Selvom hvert byggeri har sin egen identitet er de del af et overordnet fællesskab og bevidst slægtsskab, både i det arkitektoniske udtryk og i de valgte materialer.
Byggeriet er opført i holdbare Wienerberger tegl, som patinerer smukt og passer ind i historien med de gamle erhvervsbygninger, som tidligere prægede området ved Amager Strand. Det mellem-gyldne, næsten bronzefarvede facadeudtryk brydes delikat af lodrette facadeskift med markante mørke tegl flere steder ned langs karréen. Vinduerne og dørene er indrammet i sort, forpatineret zink.
Fælles oase på toppen
På toppen af Strandstrædet findes den fantastiske fælles tagterrasse, som giver beboerne et unik uderum, en slags udvidelse af boligen. Herfra er der udsigt over området og masser af plads til hyggelige og cool lounge- og spisemiljøer på det lækre trædæk. Her kan man holde fest om sommeren, samle familien og dyrke fællesskabet.
Du kan evt. læse mere om området omkring Strandstrædet i vores byguide om Amager Strand.
2 kommentarer
Hejsa
Er der nogle til salg og hvad koster en 3 værelses med have og balkon
Hej,
Alle boligerne i dette projekt er desværre solgt.
Mvh Sascha fra Propstep