Ingen ledige boliger
Tjek tilbage snart
Om Yard25
Moderne studiolejligheder med fællesskab i Valby
Yard25 er et nyt sted at bo for dig, der vil have en enkel hverdag tæt på byen, og som gerne vil være en del af et fællesskab. Ejendommen ligger på Gammel Køge Landevej i Valby og har 452 studiolejligheder fordelt på fire boligtyper, med eller uden eget køkken. Du vælger selv, om du vil leje med eller uden møbler, så du kan flytte ind med det, der passer til dig.
Boligerne
Alle studiolejligheder er gennemtænkte og indrettet, så hver kvadratmeter bliver udnyttet. Lyse rum, egetræsdetaljer og en rolig, tidløs stil giver et hjem, der er nemt at gøre til dit eget.
Du kan vælge mellem fire boligtyper: Yard Studio, Yard Studio+, Yard Extra/Extra+ og Yard Supreme. Du kan vælge en lejlighed med eget køkken eller en uden. Uden eget køkken deler du moderne fælleskøkkener med en mindre gruppe naboer. Alle lejligheder kan lejes med eller uden møbler. Møbleringen består af seng, skrivebord, skammel og hylder.
Mere plads end din egen dør
Hos Yard25 slutter hjemmet ikke ved hoveddøren. Som beboer har du adgang til lounge, læsesal, mødelokaler og fælleskøkkener. De kan bookes, når du skal arbejde, mødes eller lave mad for mange. Den store tagterrasse mod sydvest har eftermiddags- og aftensol og er stedet for en kop kaffe, en solnedgang eller en grillaften med naboerne.
Fællesskab, der sker af sig selv
To community managers er på stedet hver dag og står bag events gennem hele året, fx filmaftener, fællesspisning, morgenkaffe, foredrag og yoga på taget. Via beboerappen Yard25 kan du holde dig opdateret, booke faciliteter og møde dine naboer.
Fleksibelt og nemt
Du får en fleksibel lejekontrakt uden uopsigelighedsperiode og med almindelig 3 måneders opsigelse. Kom forbi til vores ugentlige Åbent Hus og se, hvordan det er at bo her.
Beliggenhed
Valby giver dig det bedste fra to verdener: et lokalt kvarter med grønne områder og hurtig forbindelse til indre København med tog og bus.
