Strandpromenaden

Attraktive boliger med storslået placering med tæt til vand og by

Ikke startet
Under opførelse
Delvist færdig
Færdig
Indflytning fra
16. januar 2017
Størrelse
100-355 m2

Beskrivelse

STRANDPROMENADEN er mødet mellem Øresund og hovedstad. Mellem Strandpromenadens hvilepuls og den hektiske metropol. I et moderne højdepunkt inden for arkitektur og design og samtidig i centrum af uforfalsket københavnsk kulturhistorie.

STRANDPROMENADEN byder på unik arkitektur fra schmidt hammer lassen architects fordelt over 7.000 m. Det er levendegørelsen af den ultimative frihed i 42 private ejerboliger med arkitektur i verdensklasse, de ypperligste materialer og åndeløs udsigt fra landets bedste placering midt på Strandpromenaden i København. Velkommen.

STRANDPROMENADEN ligger i det bedst tænkelige område i det centrale København på grænsen til Hellerup. Det bliver en del af en eftertragtet urban udvikling i 2150 Nordhavn og på Tuborg Syd.
Fra alle boliger er der udsigt over det stille vand i bugten ved Svanemøllestranden; og fra altaner og terrasser skues mod Øresund i øst og ind over København i syd og vest. Her er samtidig kort afstand til historiske sejlklubber, international gastronomi og marinaerne ved Hellerup, Tuborg og Svanemølle Havn.
Vand og by. Historien og fremtiden. Samlet ét sted.

I hjertet af STRANDPROMENADEN ligger en pragtvilla på 1.100 m2 tegnet af arkitekt Valdemar Sander. Villaen er bygget i 1919 til Otto Henry Bærentzen (1868-1943), grosserer, fabrikant, skibsreder og en førende skikkelse i Danmarks industrielle guldalder. Nu bliver villaen smagfuldt og respektfuldt restaureret, og den smukke, sjælfulde bolig bliver et naturligt centrum og vartegn for hele byggeriet.

STRANDPROMENADEN fremstår som ren, gennemtænkt eksklusivitet. schmidt hammer lassen architects verdenskendte arkitektur danner ramme for 42 ejerboliger, hvor unik skandinavisk stil og design møder international fremsyn. Mange boliger er i to eller flere etager med åbne, gennemlyste plan. Boligerne indrettes inden for en rektangulær form med tilbageliggende etagehøje glasfacader, der grænseløst åbner til private udendørs frirum. Når vejret indbyder, kan glaspartierne åbnes, så ude bliver inde og inde ude.

STRANDPROMENADEN er udformet som en punktbebyggelse med fritliggende huse i den frodige, grønne park. Området huser i alt tre forskellige ejendomstyper med hver deres karakteristika. Det selvstændige hus i flere plan TOWN HOUSE, etageboligen BEACH HOUSE, og mødet mellem unikke, moderne boliger og klassisk arkitektur i CLASSIC HOUSE. Centralt i parken indrettes faciliteter med gæstelejlighed, fitness,
sauna, underjordisk p-kælder og lounge i underetagen af CLASSIC HOUSE.


Beliggenhed


Lignende byggerier


2 kommentarer

  • Skovhuus
    Skovhuus 2 år siden

    Hej
    Jeg søger ejerlejlighed i DK.
    Kan keg få flere oplysninger om Strandpromenaden ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Faciliteter

Elevator Parkeringskælder

Yderligere infomation

Bygherre
Bricks
Arkitekt
schmidt hammer lassen architects
Ejendomsmægler
Lokalbolig
Antal enheder
42
Samlet areal
7000 m2
Website
Link

Den Grønne Fatning

Udvalgt byggeri