Munkebjerg Park
- Odense
- Lejeboliger
- 5.200 kr pr. md.
Moderne boliger med grønne omgivelser og fællesarealer til massere af sport
49-68 m2
Beskrivelse
De 188 lejligheder er fordelt på 5 boligstænger hvor der fra lejemålene er udgang til enten stor altan eller egen terrasse.
I umiddelbar nærhed af de nye lejligheder kan der anvises P-pladser, cykelparkering, samt depotrum. Der er udvendige glaselevatorer til alle boligstængerne, som giver gode og lette adgangsforhold til de enkelte boliger.
I forbindelse med opførelsen af de 188 boliger er der blevet etableret skønne udvendige fællesarealer med et rigt udbud af forskellige aktivitetsmuligheder. Bl.a. er der udvendigt opstillet fitnessområde, street-fodboldbane, løbebane, luftpumpestationer, bålplads, effektbelysning af området, stor fællesbygning til brug for lejere på Munkebjerg Park, overdækkede cykelparkeringsområder, mv.
Boligernes størrelse varierer fra 49 til 68 m2. De valgte løsninger i boligerne er gennemtænkte ift. at optimere design samt dét at opnå gode indeklimaforhold i boligerne. Der er ligeledes valgt nogle løsninger internt i boligerne, hvor det bl.a. er lykkedes at få dagslysindfaldet ind igennem boligen i hele dens dybde. Dette er bl.a. sket ved at terrassedørene er valgt som store Velfac skydedøre med glas fra gulv til loft.
Munkebjerg Park er placeret i så grønne omgivelser, er beliggenheden alligevel også praktisk og central. Lige i nærheden ligger Syddansk Universitet, Odense Ingeniørhøjskole og Forskerparken, og der er kun 4 km til Odense centrum. Grunden er 12,4 ha stor og fremstår i dag med mange større træer på åbne plænearealer.
Moderne interiør i moderne lejligheder
Der er i alle lejligheder monteret kvalitetskøkkener, inventar med højglanslåger, granitbordplader, emhætte med centraludsugning samt højskabe. Af øvrig inventar kan nævnes skydedørsskabe i entré samt højskabe i soveværelse.
Badeværelset er et meget flot flisebadeværelse, hvor der er valgt sorte italiensk fremstillede fliser på gulv samt lyse fliser på væg i bruseområdet. Inventaret er et bademiljø med sort granitbordplade og vask ud i ét. Under vasken er der et skabsarrangement med låger i sort højglans. Brusekabinen er opbygget med glasafskærmning og glasdør som går fra gulv til loft. Blandingsbatteriet i brusekabinen er et termostatstyret brusebatteri.
Belysningen på badeværelset består af indbygningsspot i loftet. Der er valgt rengøringsvenlige toiletter med væghængt toiletskål og indbygningscisterner.
Indvendige døre i lejlighederne er helt bevidst valgt som skydedøre for at optimere pladsforholdene og den tilhørende indretning i rummene.
Alle gulvene i opholdsrummene er udført som hvidpigmenterede, matlakerede parketgulve i træsorten ask.
Find din næste lejebolig i Odense.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Yderligere infomation
- Bygherre
- Barfoed Group
- Arkitekt
- Juul & Froost Arkitekter
- Totalentreprenør
- MN Faaborg entreprenørerne
- Antal enheder
- 188
- Website
- Link
4 kommentarer
Jeg vil gerne søge lejebolig i Munkebjerg park på ca. 60 – 68 m2
Mvh. Inge Larsen
Hej Inge,
Du skal kontakte bygherren direkte via https://munkebjergpark.dk for dette byggeri.
Mvh Troels – Nybygget.dk
Jeg vil gerne søge lejebolig i Munkebjerg park på ca. 60 – 68 m2
Mvh. Jamila
Hej Jamila,
Lige i øjeblikket er der desværre ikke flere ledige boliger i dette projekt. Men du kan løbende følge med her: https://munkebjergpark.dk/ledige-lejeboliger/
Venlige hilsner
Sascha fra Propstep