Karolinehaven
- Aalborg
1. januar 2020
Beskrivelse
Eternitten, få hundrede meter syd for Aalborgs absolutte centrum, udgør et knudepunkt for områdets projektbyggeri, og med Karolinehaven tilføjes endnu et kapitel til den tidligere fabriksgrund. Byggeriet tæller samlet 11.000 kvm og huser 100 lejligheder, samt flere erhvervsarealer. Samtlige boliger er opført med tilhørende altan og parkeringsplads i stueetagens parkeringskælder.
Karolinehaven består af tre separate bebyggelser. To punkthuse i henholdsvis tre og syv etager, samt en bygningskrop fra seks til fire etager. Stueetagen optages til parkering, mens der også etableres overdækket parkering på terræn.
Gennemtænkt gårdrum
Byggeriet er opført omkring et indre gårdhavemiljø, med flere byrum hvor fællesskab og afslapning er i fokus. Den markante slangeform som byggerierne er placeret efter, er karakteristisk for mange af de eksisterende byggerier i området. Konstruktionen sikrer et effektivt lysindfald i gårdrummet, og skaber luft og nem adgang til de omkringliggende grønne arealer og kuperede landskab.
Karolinehaven ligger placeret i gåafstand fra Aalborg centrum. Beboerne kan derfor nemt benytte bymidtens store udvalg af muligheder, med et væld af dagligvarebutikker, spisesteder, cafeer og forskellige attraktioner. Hvis ikke man ønsker at tage turen til centrum, kan man med fordel benytte de nærmeste indkøbsmuligheder med både Netto og Føtex placeret centralt i Eternitten.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Faciliteter
Altaner Cykelskur Depotrum Parkeringskælder Terrasse Udendørs parkeringYderligere infomation
- Bygherre
- Søren Enggaard A/S
- Arkitekt
- FRIIS & MOLTKE Architects
- Landskabsarkitekt
- By+Land
- Ingeniør
- Rambøll
- Totalentreprenør
- Arne Andersen Vrå
- Byggestart
- 01/03/2018
- Antal enheder
- 100
- Samlet areal
- 11.000 m2
2 kommentarer
Er interesseret 🙂 Hvor finder jeg mere information om lejlighederne? 🙂
Hej Stine.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke adgang til yderligere information på Karolinehaven. Jeg kan derfor som det eneste råde dig til at kontakte bygherre Søren Enggaard A/S.
Mvh. Frederik – Nybygget.dk