Den Røde Tråd – Generationernes Byhus
- Roskilde • Musicon
- Almene boliger / Seniorboliger / Ungdomsboliger
1. september 2021
Beskrivelse
Den Røde Tråd – Generationernes Byhus er et højhusbyggeri i Musicon, Roskilde. KAB står bag de 75 almene boliger samt erhverv. Fra byggeriet i den sydlige del af Musicon er der udsigt over hele området og resten af Roskilde.
Forskellige boligtyper samler generationerne
Generationernes Byhus indeholder flere forskellige boligtyper. Her er familieboliger, boliger i seniorfællesskab og ungdomsfællesskab. Dermed rammes bredt og en spændende beboersammensætning opnås, som byggeriets navn henviser til.
I stueetagen langs med Rabalderstræde får Generationernes Byhus ca. 400 m² publikumsorienterede faciliteter i form af fx butikker, værksteder eller café.
Roskildes nye bydel
Bebyggelsen ligger i Roskildes nye, kreative bydel Musicon. Visionen for området er, at gøre det til et kreativt vækstcenter med musik, bevægelse og fællesskab i centrum. I nærområdet finder man blandt andet Rabalder Parken bestående af både skaterpark og grønne arealer. Parken har en primær funktion som regnvandsanlæg, men huser trampoliner, hængekøjer og diverse fitnessredskaber, mens der ved bakkerne er grill- og siddepladser til nytte for de besøgende. Parken er åben året rundt med gratis indgang.
Et andet knudepunkt i Musicon-bydelen er Ragnarock, museet for pop, rock og ungdomskultur. Museet åbnede i 2016 og har til huse i en mildest talt spektakulær bygning i nuancer af guld. Visionen er at formidle dansk ungdomskultur gennem lyd, billeder og symboler.
Nem transport til og fra
Med placeringen i Musicon har beboerne i Generationernes Byhus rige muligheder for at opleve resten af Roskilde. Buslinjen fra Søndre Ringvej klarer turen til Roskilde station på knap 12 minutter, mens den samme distance kan aflægges på 7 minutter på cykel. Herfra findes transport til København såvel som resten af Sjælland, med hyppige regionalafgange det meste af døgnet.
Er du interesseret i boligerne til salg så læs mere her: Den Røde Tråd – Bæredygtige huse
Beliggenhed
Skriv en kommentar
Yderligere infomation
- Bygherre
- Roskilde Nord Boligselskab v/ KAB
- Arkitekt
- NB4 arkitekter
- Antal enheder
- 75
- Website
- Link
4 kommentarer
Jeg er meget interesseret i at høre nærmere om de almennyttige boliger på Musicon.
Mvh Ann Gaard Andersen
Hej Ann.
KAB er ansvarlige for de almennyttige boliger. Du kan derfor besøge følgende link, der henviser til KAB’s egen siden på Den Røde Tråd: (link virker ikke mere)
Her fremgår det blandt andet, at udlejningsprocessen endnu ikke er fastlagt.
Med venlig hilsen,
Frederik – Nybygget.dk
Seniorboligerne i den røde tråd.. hvordan kommer man i betragtning der?
Hej Sanne.
Udlejningsprocessen er endnu ikke fastlagt. Det er boligselskabet KAB der opfører seniorboligerne i Den Røde Tråd, og du skal derfor henvende dig ved dem. Du kan læse mere om Den Røde Tråd her: (link virker ikke mere)
Mvh. Frederik – Nybygget.dk