Officielt: Nu er boligerne på Postgrunden på vej

24. september 2019
Postgrunden København

Postgrunden centralt i København ved Bernstorffsgade bag Hovedbanegården har siden 2018 været under omdannelse til et helt nyt bykvarter. Foreløbigt er byggeriet af Danske Banks nye hovedkvarter i fuld gang. Nu har Danica Pension indgået en aftale om næste etape af byggeriet med udviklings- og entreprenørselskabet KPC. Det betyder helt konkret, at der nu bliver opført i alt 92.000 kvm fordelt på 35.000 kvm kontorhus, 18.000 kvm boligtårne, 14.000 kvm hotellejlighedstårne samt 25.000 kvm kælder og teknik. Bygningerne bliver certificeret efter DGNB-standarden.

– Aftalen med KPC betyder, at vi nu kan realisere den samlede vision for Postgrunden – et spændende bykvarter med arbejdspladser, boliger, spisesteder og aktivt byliv, siger ejendomsudviklingsdirektør Robert V. S. Nellemann, Danica Pension.

Klar til beboere i højden i 2024

Hele Postgrund-kvarteret forventes at stå færdigt i 2024 – herunder også boligtårnene, som giver beboerne en helt unik, central placering i København. Der opføres 5 markante tårne, hvoraf det højeste er ca. 115 meter fordelt på 29 etager og dermed næsten dobbelt så højt som det højeste af Axel Towers

Vi følger udviklingen tæt. Du kan tilmelde dig interesselisten på https://propstep.com/da/property/postgrunden/ for at holde dig opdateret, når der kommer nye oplysninger om projektet og boligerne.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *