Hvad er dit byggeprojekt til sommer?

3. august 2018
hvad er dit byggeprojekt til sommer

Det er blevet juni, hvilket vil sige at vi har taget hul på sommermånederne. Med sommeren følger sommerferien, hvor der både er tid til at slappe af, men også til at indhente nogle af de praktiske gøremål, som ikke kan klemmes ind i den travle dagligdag. Du har måske et sommerprojekt, der står og venter på dig? Det kan eksempelvis være, at dit hus trænger til en renovering eller en ny tilbygning? Det kan ligeledes være, at du lige har købt et nyt hus og behøver en ny carport?

Hvad er en carport uden en bil?

Det kan sagtens være, at dit sommerprojekt går ud på, at du skal have dig en ny carport – enten ved at lave den selv eller ved at få hjælp fra professionelle hænder – men hvad skal du dog bruge en carport til, hvis du ikke har en bil? Er du lige blevet husejer for første gang, er det ikke sikkert, at du er bilejer endnu. Mange nye husejere vælger af økonomiske årsager oftest at investere i en brugt bil. Skal du have en “ny” brugt bil, bør du undersøge bilens synsrapport, inden du køber den, hvilket du kan gøre hos Tjekbil.dk. På den måde kan du sikre dig, at der ikke er noget galt med den bil, som du skal have til at stå sikkert inde i din nye carport.

Hvorfor skal du overhovedet have en carport?

At lave en carport er helt grundlæggende for, at du kan beskytte de køretøjer, du har i din husstand. Carporten beskytter mod regn, sne og andet vejr, der kan slide på dine køretøjer – eksempelvis din cykel, din bils motor og andet mekanik. En carport er endvidere en sikkerhedsforanstaltning, der dækker dig året rundt. Når vi kommer til nytårsaften, er det for eksempel en god idé at give din bil et tag over hovedet, når stumper fra affyrede raketter falder ned fra himlen. En carport kan yderligere bruges til andre ting end at beskytte dine køretøjer. Hvis du har plads til det på din ejendom, er det en god idé at bygge carporten så stor som muligt, således at havemøblerne og grillen også kan få et tørt sted at stå. Det kræver naturligvis også, at du har de økonomiske ressourcer i orden, hvis du vil bygge en carport, der kan rumme andre store ting end din bil. Der er derfor kun gode grunde til, at du skal investere i en carport.

Hvordan bør du bygge din carport?

Som nævnt er det en god idé at bygge din carport så stor som muligt, da det kan give dig muligheden for at bruge den til at beskytte flere af dine ejendele. Skal din carport dog kun bruges til at beskytte din bil, bør du sørge for, at der er plads nok på begge sider af bilen, således at alle bilens døre kan åbnes fuldstændigt. Normalt skal en carport have en bredde på minimum fem meter mellem de bærende stolper, hvis der skal være plads til to biler.

Hvad skal du være opmærksom på, før du bygger din carport?

Der findes en række regler og love, du skal overholde, hvis du ønsker at bygge til dit hus. Det gælder også for en carport. Inden du finder værktøjet frem, bør du sikre dig, at dit byggeri lever op til de vilkår og betingelser, der findes i bygningsreglementet. Bygningsreglementet er i bund og grund en bekendtgørelse, som konkretiserer, hvad byggeloven kræver. Skal du bygge en carport, bør du orientere dig i bygningsreglementets afsnit om garager, carporte og lignende mindre bygninger.

Ifølge bygningsreglementet skal alle bygninger som udgangspunkt være placeret mindst 2,5 meter fra skel til nabo eller offentlig vej. Disse regler er ligeledes gældende, når du skal bygge en carport. Bliver din carport placeret mindre end 2,5 meter fra naboskel, bør du være opmærksom på, at der træder en række skærpede regler i kraft. Disse regler foreskriver blandt andet, hvordan regnvand skal opfanges på din egen grund. Du skal altså sørge for, at regnvandet ikke løber fra din carports tag og ned på nabogrunden.

Magter du ikke selv at sætte dig ind i samtlige regler, kan det være en god idé at ansætte en rådgiver, der kan gøre arbejdet for dig.

 

Skriv en kommentar