Nordhavn

Nordhavn i København er det mest ambitiøse byudviklingsprojekt i Skandinavien. Fra at være et industrielt havneområde udvikles området til et nyt, attraktivt byområde med boliger, butikker, arbejdspladser og skoler. Med en overdådig udsigt til Øresundskysten samt indsejlingen til Københavns havneanlæg, er Nordhavn nabo til det livlige Østerbro, og city er kun en kort cykeltur derfra.

Med direkte adgang til Øresund og havnebassinerne på den ene side og Østerbro på den anden har Nordhavn en helt unik placering lige ved indsejlingen til Københavns havn. Områdets gamle industri tænkes ind i den nye arkitektur, så nyt møder gammelt – og havn møder by. Butikker, caféer og shoppingmuligheder blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel med eget liv og et helt særligt præg – helt ned til kajkanten.

Historie

Nordhavn fra 1800 til i dag

Nordhavnen er et havneanlæg, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet nær af Øresundskysten. Det gjorde man ved at inddæmme og opfylde området i Svanemøllebugten nord for Københavns Frihavn. Der var stigende behov for plads pga. en voksende havneindustri og tiltagende skibsfart. Frihavnen var blevet anlagt omkring år 1894 i et forsøg på at fastholde transithandlen i skærpet konkurrence med Hamborg. Frem til 1931 blev der løbende opfyldt yderligere områder og bl.a. Nordbassinet, Redmolen og Sundmolen blev anlagt og inkluderet i frihavnen. Herefter var det område, vi kender i dag, formet.

Københavns Kommune og regeringen indgik i 2005 en aftale om udvikling af Nordhavn. I 2008 blev dette igangsat med en international konkurrence om “fremtidens bæredygtige by”. I foråret 2013 blev det første byggeri påbegyndt i Århusgade-kvarteret.

I dag danner området rammerne om forskellige aktiviteter, der omhandler Københavns Havn. Der findes desuden færgeleje, containerterminaler og fisketorve, ligesom der findes erhvervsvirksomheder som Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S og Mærsk Olie og Gas A/S.

Nordhavn fik i 2013 sit eget postnummer, 2150, og blev dermed for alvor anset som en ny selvstændig bydel.

Udviklingsprojektet

Skandinaviens mest ambitiøse byudviklingsprojekt

Størsteparten af Nordhavns areal ejes af By & Havn, der har påbegyndt en omfattende udvikling af området, som har udsigter til en gennemgribende opdatering over de næste 40 år. Et konsortium bestående af Cobe, Sleth, Polyform og Rambøll står bag vinderforslaget, der er i fuld gang med at blive realiseret. Nordhavn er på papiret Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt til dato og vil give rum til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.

Fremtidens bæredygtige by

Nordhavns bæredygtige vision

‘Fremtidens Bæredygtige By’ er på samme tid overskriften og visionen for Nordhavn. Det tidligere industrikvarter er under forandring til en helt ny, bæredygtig bydel. Bæredygtighed skal her forstås i alle begrebets facetter og ikke blot som miljømæssig ansvarlighed.

Seks underpunkter til den overordnede vision har dannet ramme for konkurrenceopdraget og sørget for, at alle aspekter af bæredygtighed blev tænkt ind. Fremtidens Bæredygtige By er på én og samme tid: en miljøvenlig by, en levende by, en by for alle, en by ved vandet, en dynamisk by, en by med grøn trafik.

Områder i Nordhavn

Amerika Plads

Amerika Plads er en ny indbydende bydel nær vandet. Det er et fælles projekt mellem By & Havn, TK-Development og den hollandske arkitekt Adriaan Geuze fra tegnestuen West 8.

Visionen bag projektet har været at udvikle et bykvarter med unikke muligheder – og dermed skabe høj kvalitet, udfordrende og tidsløst arkitektur samt tæt bebyggelse mellem beboerne, der skal være med til at skabe liv i kvarteret.

Resultatet af det fælles samarbejde har tildelt bydelen prisbelønnede bolig- og erhvervsbyggerier. Derudover er den aktive færgeterminal, caféer og supermarkeder med til at gøre dagligdagen mere funktionel og attraktiv.

By & Havn har været forgangsbillede for at modernisere området, men har dog samtidig beholdt de historiske værdier. Under opførelsen af nye bygninger på Amerika Plads blev den gamle Frihavnens Station fra 1895 demonteret og opbevaret et andet sted. Efterfølgende blev den genopført midt på Amerika Plads, til stor glæde for beboerne.

Marmormolen

By & Havn står for en stor del af udviklingen af Nordhavn og har haft en gennemgående rolle i Marmormolens ombygning. Marmormolen huser både bolig og erhverv samt en helt ny havneåbning. Et særligt kendetegn ved Marmormolen er det stjerneformede byggeri, som er med til at skabe et internationalt miljø med særpræget arkitektur.

Marmormolen består af 259 lejeboliger, som har udsigt til vandet, og kanalerne indbyder til lange gåture. De brede trætrapper giver mulighed for at udfolde sig fysisk.

Navnet Marmormolen kommer af Frihavnens første industrivirksomhed, som hed Marmorværket og er en del af den grundlæggende tankegang for den ambitiøse byudvikling.

Som nabo til Marmormolen ligger FN Byen.

PenSam og By & Havn står bag byggeprojektet Marmorbyen, hvor alle lejligheder på i alt 27.895 m2 er solgt til den tyske kapitalforvalter Patrizia.

Århusgadekvarteret

Århusgadekvarteret er Københavns nye havnekvarter, der udvikles og forandres til et nyt bykvarter med plads op til ca. 3.000 beboere og 7.000 arbejdspladser. Området er en sammensmeltning mellem gamle bygninger, siloer og kajakanlæg, som tilsammen skaber det nye byrum. Her er et gennemgående råt materialevalg som beton, asfalt, hårdt træ og stål, der står imod vind og vejr. Dette er med til at give Århusgadekvarteret en særlig karakter i form af det rustikke sammen med det gamle og forfinede udseende.

Århusgadekvarteret er skabt med en tankegang om, at det skal være trygt at færdes og opholde sig i kvarteret. Der er lagt stor vægt på trafiksikkerhed og tilgængelighed for fodgængere og cyklister. Trafikken afvikles ved lave hastigheder, da området fastsættes som gågade, dog er kørsel tilladt. Derudover er belysning en vigtig faktor for sikkerheden i Århusgadekvarteret, da det kan være med til at skabe et bedre overblik i gaderne og byrummene, til gavn for dem som benytter sig af området.

Trælastholmen

Idéen bag Trælastholmen er, at der skal udgraves flere nye kanaler, så det føles som om vandet trækkes ind i hjertet af kvarteret og på den måde forbinder Svanemøllebugten med Øresund. Langs de smukke kajkanter bliver der opført nye promenader, som skal være med til at skabe liv ved vandet.

Trælastholmen bliver det mest livlige kvarter i Nordhavnen. Bystrukturen kommer til at ligge tæt mellem de relativt små byggefelter med bygninger fra fire til seks etager. Der er planer om lette og elegante gangbroer mellem bygningerne, så det hele føles sammensmeltet og gennemført, og de lyse nuancer og facader er med til at sikre, at dagslys kommer til at reflektere ned i de tætte bebyggelser.

Levantkaj

Som et led i byudviklingen i Nordhavn skal Levantkaj Vest ændres fra industri til bypark med grønne og åbne områder. Planen er, at containerterminalen skal flyttes ud på den yderste del af Nordhavn. Den første etape er allerede nået, da den internationale skole (CIS) blev indviet på Levantkaj Vest i marts 2017 – delvist ude i Orientbassinet. Skolen kan med et samlet areal på 26.000 etagemeter rumme 1.200 elever.

Skolens arkitektur afspejler de tidligere containere, hvor konstruktionen med bygninger i flere lag og det robuste materialevalg leder tankerne hen på den industrielle fortid. I fremtiden skal Levantkaj Vest være en selvstændig holm, hvor der på den nordlige del vil blomstre ny bebyggelse op, og mulighed for udendørs aktiviteter skabes.