Vilkår & betingelser

Her kan du læse vores vilkår og betingelser for brug af Propstep.com samt de tilknyttede udlejningsprodukter for virksomheder.

Det er gratis at være bruger af propstep.com

Generelt

Nærværende vilkår og betingelser (herefter “Vilkår”) finder anvendelse for enhver brug af Propsteps website (herefter “Website”), inklusive – men ikke begrænset til – propstep.com og subdomæner til dette.

Websitet udbydes af Propstep ApS, Vesterbrogade 26, 2., 1620 København V, CVR-nr. 39 12 11 66, [email protected]. I vilkårene refererer ordene “vi”, “os”, “vores” og "Propstep" til Propstep ApS.

Websitet anvendes både af Propstep samt Propsteps kunder, som kan være ejendomsmæglere ,administratorer eller professionelle ejendomsejere (herefter "Udlejer"). Det fremgår altid på en ejendom og bolig hvem, der står bag udlejningen.

Ved anvendelsen af Websitet accepterer du at være underlagt Vilkårene. Hvis du ikke kan acceptere Vilkårene, bedes du undlade yderligere brug af Websitet.

1 Brugerprofil

1.1 Når du opretter en gratis lejerprofil som bruger på websitet skal du udfylde din emailadresse og vælge et kodeord. Du kan herefter udfylde detaljeret information som navn, nuværende by, fødselsdato, telefonnummer mv. Disse kontaktoplysninger vises ikke offentligt, men er tilgængelige for udlejere, som du matches med.

Du kan til enhver til slette din brugerprofil.

2 Interesselister

2.1 Når du via din profil tilmelder dig en interesseliste for en ejendom tillader du, at vi kan kontakte dig via email, med nyheder omkring ejendommen samt lignende ejendomme. Du accepterer desuden, at udlejer kan kontakte dig med relevant information om det pågældende ejendom samt materiale om andre lignende ejendomme.

3 Gemte søgninger

Med en ‘gemt søgning’ på websitet afgiver du oplysninger om hvad du søger i form af område, husleje, boligtype, størrelse, antal værelser, indflytningsdato, mv. Vi benytter dette til at sende dig emails, når en ny ledig boliger matcher dine ønsker samt når du matcher med nye ejendomme på websitet.

4 Tilmelding til åbent hus og fremvisninger

Når du tilmelder dig et åbent hus arrangement eller en fremvisning via websitet kræves dine kontaktoplysninger i form af email og telefon. Vi og/eller udlejer benytter dette til at sende dig emails, sms eller ringe dig op før eller efter arrangementet eller fremvisningen.

5 Anmodninger

Når du indsender en anmodning på en ønsket bolig, opretter du samtidig en gratis brugerprofil på websitet, hvor din anmodning gemmes. Du kan efterfølgende blive kontaktet af udlejeren på email eller telefon.

6 Kreditvurdering

Som en del af gennemførelse af en udlejning på websitet kan en kreditvurdering foretages på baggrund af dine oplysninger. Kreditvurderingen foretages i samarbejde med Qatchr A/S. Ved kreditvurdering søges der i Collectia A/S gælds database. Vi forbeholder sig retten til at afvise lejere uden yderligere begrundelse. Hvis lejeren afvises på baggrund af søgning i en Collectia A/S database, kan du ved henvendelse få oplyst, hvilken database informationerne kommer fra.

7 Kommunikation med udlejere

7.1 Skriftlig dialog mellem bruger og udlejer og/eller Propstep, som foregår på websitet (herefter “Kommunikation”), gemmes ind til 30 dage efter en anmodning er afvist eller annulleret eller frem til 30 dage efter opsigelse af en gennemført udlejning. Både bruger, udlejer og Propstep kan tilgå denne kommunikation.

7.2 Websitets brugere er ansvarlige for at oplyse korrekte og sandfærdige oplysninger i kommunikationen på Websitet.

7.3 Websitets Brugere må ikke publicere kommunikation på Websitet, som er ulovlig, bedragerisk, svigagtig, vildledende, truende, krænkende, chikanerende, injurierende, ærekrænkende, skadevoldende, uanstændig, pornografisk eller blasfemisk, har sexistisk, politisk eller racistisk karakter, krænker andres rettigheder, inklusive immaterielle rettigheder, er anstødeligt eller ulovligt eller på anden måde strider mod gældende lokal, national eller international lovgivning, strider mod Vilkårene, har et illoyalt eller retsstridigt formål og/eller indhold (eller fremmer ulovlige formål), kan forvolde teknisk skade (inklusive men ikke begrænset til computer vira, trojanske heste, computerorme eller andet skadelig programmel, data eller handling).

7.4 Websitets brugere skal garantere at skadesløsholde os for et hvilket som helst krav, der måtte blive gjort gældende mod os som følge af denne brugers overtrædelse af Vilkårene eller gældende lovgivning. Brugeren er forpligtet til at ansvarsfriholde og skadesløsholde os for ethvert krav eller tab, som følger at tredjemands krav mod os i anledning af kommunikation fra brugeren.

8 Rettigheder

8.1 Websitets indhold, såsom – men ikke begrænset til – immaterielle rettigheder, tekst, kendetegn, grafik, ikoner, billeder, videoer, beregninger, henvisninger og software tilhører enten Propstep eller tredjemand (udover Websitets brugere) og er beskyttet af dansk og international lovgivning, herunder ophavsretsloven, varemærkeloven, markedsføringsloven m.fl. Bidrager du med feedback, ideer eller forslag til Websitet eller de services, der er tilgængelige via Websitet (“Feedback”), kan vi frit og uden begrænsning anvende denne Feedback.

8.2 Uautoriseret kopiering, distribution, fremvisning, fremførelse eller anden anvendelse af Websitet eller dele heraf er i strid med dansk og/eller anden lovgivning og kan medføre civilretlige såvel som strafferetlige sanktioner.

8.3 Downloading og anden digital kopiering af Websitets indhold eller dele heraf er alene tilladt til personlig, ikkekommerciel brug, medmindre andet er aftalt skriftligt med os eller er tilladt ifølge gældende præceptiv lovgivning.

8.4 Alle virksomhedsnavne, varemærker og andre forretningskendetegn på Websitet tilhører enten Propstep eller tredjemand (udover Websitets bruger) og må kun anvendes erhvervsmæssigt efter forudgående tilladelse fra henholdsvis os eller tredjemand.

9 Personoplysninger

9.1 Vi foretager forskellige former for behandling af personoplysninger i forbindelse med brugen af Websitet. Vores behandling af persondata sker under iagttagelse af persondataloven. Læs mere i vores privatlivspolitik.

10 Ansvarsfraskrivelse og skadesløsholdelse

10.1 Websitet samt indhold og services, der er tilgængelige via Websitet, udbydes, således som de nu er og forefindes, og vi indestår ikke for indholdet eller rigtigheden af Kommunikaton eller Websitet. Vi kan i alle tilfælde, til en hver tid og uden at ifalde ansvar slette ethvert indhold på Websitet. Vi fraskriver os udtrykkeligt alle betingelser, garantier og andre vilkår, der underforstået måtte følge af lov eller sædvane.

10.2 Anbefalinger, omtaler og lignende af konkrete ejendomme, boliger, virksomheder m.fl. på Websitet har alene vejledende karakter. Vi kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indhold på Websitet. Anvendelsen af Propstep er i enhver henseende udelukkende Websitets brugeres ansvar. Vi er ikke ansvarlige for Websitets tilgængelighed.

10.3 Vi kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for brug af Websitet, herunder for (i) tab af indtægter, driftstab, forretningsmuligheder, tab eller ødelæggelse af data eller genskabelse af data, tab af goodwill, sikkerhedsbrud forårsaget af tredjeparts brud på telekommunikation og/eller internettet, omsætningstab (uanset om dette er direkte, indirekte eller følgetab), (ii) tab eller skade som følge af ansvar overfor tredjeparter (både direkte, indirekte tab eller følgeskade) eller (iii) ethvert indirekte tab.

10.4 Intet i Vilkårene udelukker eller begrænser vores ansvar for død eller personskade som følge af uagtsomhed eller ansvar for bevidst urigtige oplysninger eller urigtige oplysninger af vigtig karakter, eller andet ansvar, som ikke kan begrænses eller fraskrives ifølge gældende præceptiv lovgivning.

11 Andre vilkår

11.1 Vi kan til enhver tid og uden varsel revidere eller ændre disse Vilkår eller efter eget skøn og uden varsel nedlægge, ændre eller omstrukturere Websitet. Som bruger accepterer du at være omfattet af de til enhver tid gældende Vilkår. Revidering eller ændring af Vilkårene vil blive omtalt på Websitet. Propstep bestræber sig endvidere på at orientere brugere om ændringen af Vilkårene. Som bruger accepterer du, at den fortsatte brug af Websitet efter offentliggørelsen af de ændrede Vilkår udgør en accept af de ændrede Vilkår.

11.2 Hvis nogen del af disse Vilkår skulle blive anset for retsstridig eller ugyldig og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af Vilkårene.

12 Varighed og opsigelse

12.1 Vi kan til enhver tid opsige din ret til at tilgå og bruge de services, der udbydes via Websitet af en hvilken som helst årsag og uden ansvar. Hvis vi gør det, vil alle rettigheder, du måttet have opnået herigennem, øjeblikkeligt ophøre. Afsnit 1-11 vil fortsat være gældende efter ethvert ophør af Vilkårene.

13 Lovvalg og værneting

13.1 Vilkårene er undergivet dansk ret, og hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i ethvert indbyrdes forhold mellem Propstep og brugere af Websitet. Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal indbringes for domstolen ved propsteps danske hjemting, medmindre dette strider mod præceptive værnetingsregler.