Skademosen
- Roskilde • Trekroner
- Almene boliger
- 2.700 kr pr. md.
1. oktober 2019
30-115 m2
1-5
Beskrivelse
Skademosen i den østlige del af Trekroner består af 44 energivenlige lejeboliger i én til to etager. De mindste af boligerne er étværelses boliger på 30 kvm, mens de største måler 115 kvm fordelt på fem værelser. Alle boligerne er opført med A2020 energimærkningen, og er derfor særdeles energieffektive. I toetagers boligerne rummer stueetagen køkken, opholdsrum, depot og badeværelse. Fra stueetagen vil der ligeledes være direkte adgang til boligens private terrasse. På første sal finder man soveværelser, opholdsrum og en mindre altan. De små boliger befinder sig i stueetagen, og består af ét fælles rum med ophold, køkken og sengeplads, ligeledes med terrasseudgang. Lejepriser varierer forventeligt fra 2.700 kr. – 10.000 kr. om måneden.
Skrånende terræn
Byggeriet er opført som to separate bebyggelser. Grunden er kendetegnet af et svagt skrånende terræn, hvorfor boligerne er forskudt vertikalt i forhold til hinanden, mens tagene hælder parallelt med skråningen. Centralt i byggeriet finder man et større fællesareal med plads til leg og afslapning. Arealet er her kendetegnet af grøn beplantning og parkeringsfaciliteter. Fra den modsatte side af byggeriet er der udsigt til naturen med langstrakte eng- og markarealer.
Nordøstlige Trekroner
Skademosen ligger placeret i den nordøstlige del af Trekroner. Beboere kan altså både nyde godt af Trekroners mange nye tilbud, og den omkringliggende natur i form af skove, overdrev og Roskilde Fjord. Samtidig kan Roskilde by hurtigt nås på cykel eller i bil, mens den nærliggende Trekroner station gør det nemt at komme rundt på Sjælland, med både København og Ringsted indenfor 25 minutters transport med regionaltog. Trekroner byder desuden på et væld af muligheder for uddannelse, børnepasning, indkøb og erhverv, og kendetegner i høj grad Roskildes nye bydel som et område i stor vækst.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Faciliteter
Altaner Depotrum Terrasse Udendørs parkeringYderligere infomation
- Bygherre
- Boligselskabet Sjælland
- Arkitekt
- Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
- Landskabsarkitekt
- Thing Brandt Landskab ApS
- Ingeniør
- Holmsgaard A/S
- Totalentreprenør
- Adserballe & Knudsen A/S
- Byggestart
- 01/06/2018
- Antal enheder
- 44
- Energimærke
- A2020
4 kommentarer
Hej
Jeg er interesseret i at komme i betragtning til lejlighed i Skademosen.
Hilsen
Annette
Hej Annette.
Det er Boligselskabet Sjælland der står for at udleje boligerne i Skademosen.
Mvh. Frederik – Nybygget.dk
Hej Frederik
På Boligselskabet Sjællands hjemmeside står der at man udover deres venteliste skal være skrevet op på Skademosens egen hjemmeside – og jeg forstår det som at det er denne side. Så jeg vil lige dobbelttjekke at det kun er på Boligselskabet Sjællands side man skal skrive sig op og desuden foreslå at I får ændret deres beskrivelse.
Med Venlig Hilsen
Nadia
Hej Nadia,
Nej opskrivning skal foregå hos Boligselskabet Sjælland – vi har ikke noget direkte samarbejde med dem.
Mvh Troels – Nybygget.dk