Nordbro
- København • Nørrebro
- Ungdomsboliger
- 5.370 kr pr. md.
Smukke studieboliger i tårnhøje Nordbro med god placering
1. juli 2019
1-4
Beskrivelse
Nordbro er navnet på et nyt højhus ved Nørrebro Station i København, som opføres af Danica Ejendomme. Her huses et sted mellem 600-700 studerende og gæsteforskere i de ca. 510 nybyggede studieboliger på det gamle DSB-areal ved Borgmestervangen på Nørrebro. Der findes dagligvarebutik, mindre erhvervslejemål og café.
Arkitema Architects har tegnet bebyggelsen som består af syv punkthuse, der hver indeholder 11 studieboliger på hver etage, samt et 29 etagers højt tårn med Københavns højeste offentligt tilgængelige udkigsplatform. Bebyggelsens forskellige huse bindes sammen af en taghave i 1. etages højde. Fra taghaven har bebyggelsens beboere adgang til et fælleshus.
Området omkring Nordbro re-designes og der anlægges bl.a. en ny gade mod Mimersparken og ud mod Hothers Plads etableres en ny lokal opholdsplads.
Studietårnet i Nordbro bliver ca. 100 meter højt og dermed næsten 30 meter højere end Rigshospitalet. Den 30. etage kommer til at udgøre et nyt byrum med en enestående udsigt over København. Udsigtsposten vil være offentlig tilgængelig til glæde for alle byens borgere og besøgende.
I tårnet placeres de største af studieboligerne, der henvender sig til gæste- og phd. forskere, par samt studerende med nystartede familier. En del af boligerne i tårnet indrettes som fleksible deleboliger, der ligeledes kan rumme bofællesskaber.
Byggeriet forventes at stå færdigt i sommeren 2019 med tårnet som den sidste del af byggeriet. De første 91 lejligheder er klar januar 2018.
Boligerne udlejes til studerende, som enten er SU berettigede, elever eller lærlinge, som har mere end ét år tilbage af deres uddannelse og ikke er fyldt 35 år på opskrivningstidspunktet.
Der er fortrinsret for kunder i Danica Pension – enten kan lejer selv være kunde eller lejers forældre kan være kunde.
Alle lejlighederne er berettiget til boligstøtte.
Boligerne
I de enkelte punkthuse findes der mellem 44 og 57 lejligheder i forskellige størrelser fra 1 til 3 værelser, hvor et fælles opholdsrum med køkken er centreret omkring opgangen på hver etage. Alle lejligheder har entré, bad, et lille køkken, depotrum, opholdsrum og enten altan eller fransk altan.
Navnet Nordbro (tidligere Uptown Nørrebro)
Byggeriet gik under navnet Uptown Nørrebro i den tidlige planlægningsfase, men hedder nu Nordbro. Nordbro er en direkte oversættelse af Nørrebro og navnet hylder dermed en levende bydel, der altid inspirerer resten af byen med sit udsyn, mod og åbenhed.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Faciliteter
Altaner Cykelkælder Depotrum ParkeringskælderYderligere infomation
- Bygherre
- Danica Ejendomme
- Arkitekt
- Arkitema Architects
- Ingeniør
- Midtconsult
- Totalentreprenør
- KPC
- Antal enheder
- 510
- Samlet areal
- 29.585 m2
16 kommentarer
Er der stadig ledige boliger eller mulighed for at skrive sig på venteliste? 🙂
Mvh Louise
Hej Louise Westberg Strejby Christensen , hvis du vil springe ventelisten over kan vi aftale noget angående at du kan få en ungdomsbolig beliggende i borgmestervangen. Skriv til mig privat. Mit navn er Shahed Ridha du kan finde mig på Facebook.
Hej
Er der nogle ledige lejligheder i det nye højhus ved Nørrebro Station når det står færdigt?
Og hvad er mulighederne for at skrive sig op og måske gerne lidt højt oppe?
Venlig hilsen,
Kevin
Hej Kevin
De første 91 kollegieværelser, der står færdige, er allerede udlejede. Man kan skrive sig op på ubsbolig.dk til de næste boliger, der vil bestå af samlet 388 studieboliger samt 122 familieboliger. Disse regnes med at stå klar i primo 2019.
For at have fortrinsret til en bolig skal der være et kundeforhold med Danica Pension på minimum 25.000 kr. i årlig præmie til opsparing. Enten lejeren selv eller lejerens forældre skal stå for dette kundeforhold. Til de 91 var det cirka halvdelen, der blev givet gennem fortrinsret.
mvh
Kristoffer, Nybygget.dk
Hej
Er der stadig nogle ledige lejligheder i højhuset ved Nørrebro? Hvis ja, hvor kan jeg skrive mig på? ☺️
Mvh. Miski
Hej Miski
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen lejligheder ledige. Man kan skrive sig op på ubsbolig.dk til de til de nuværende boliger, til når en enhed bliver ledig og til de næste boliger, der vil bestå af samlet 388 studieboliger og 122 familieboliger. De næste boliger regnes med at stå klar i primo 2019.
Mvh
Kristoffer, Nybygget.dk
Hej
Er det muligt at skrive sig på venteliste til en studiebolig i det nye højhus ved Nørrebro station, hvis man studerer på Syddansk Universitet i Odense?
Med venlig hilsen
Akita
Hej Akita,
Jeg kan anbefale at kontakte bygherren Danica Pension direkte via “Bliv kontaktet” knappen øverst til højre under billedet her på siden. Så får du direkte svar.
Mvh Troels – Nybygget.dk
hej
jeg bliver ved med at få afvide siden ikke kan vises, jeg vil gerne skrives op så jeg kan få en ungdomsbolig. !
kan der forekomme en fortrinsret når man er under uddannelse til bygningskonstruktør?
:-/
Hej Jan,
Ja der er vist problemer med siden lige nu. Vi har rapporteret det og forventer det bliver fikset snarest, så du kan ansøge igen. Ellers kontakt alternativt UBSBOLIG som står for administrationen på [email protected] eller 33347762.
Mvh Troels – Nybygget.dk
Er der stadig ledige lejligheder for en enkelt person eller to? Eller er listen fuld?
Starter nemlig min uddannelse efter sommer og mangler en lejlighed.
Mvh Zackarias.
Hej Zackarias.
Vi står ikke for at formidle boligerne i Nordbro. Du skal derfor benytte dig af dette link, hvorpå du kan søge en bolig i ejendommen: https://nordbro.dk/da/
Mvh. Frederik – Nybygget.dk
Hej.
Har I nogle lejligheder generelt til 6-8000 kr. til ikke-studerende? Jeg har fast arbejde på fuld tid og er desuden i pensionskassen PenSam, samt barn af en i AP Pension. Tak
Hej Sophia,
For lejligheder i Nordbro byggeriet skal du ind på deres hjemmeside: https://nordbro.dk/da/
Mvh Troels fra Propstep
Har i nogen ledige lejligheder?
Hej Jessica,
Du skal forhøre dig via https://nordbro.dk/
Mvh Troels fra Propstep