Lisbjerg Bakke
- Aarhus • Aarhus N
- Lejeboliger / Ungdomsboliger
- Fra 5.640 kr pr. md.
1. april 2018
73-114 m2
2-4
Beskrivelse
Lisbjerg Bakke er et nyt byggeri i Lisbjerg nær det centrale Aarhus. Byggeriet er opført på den nyetablerede Jess Ingerslevs Gade få kilometer nordvest for bymidten, og udgør et forholdsvist utraditionelt projektbyggeri med sin næsten 100 procents træbaserede konstruktion. Byggeriet består af i alt 40 boliger, 35 heraf som familievenlige lejeboliger og de resterende 5 som ungdomsboliger. Lisbjerg Bakke er fordelt på 6 separate boligblokke med helt op til 4 etager. Bebyggelsen huser 27 forskellige boligtyper i varierende størrelser fra 73-114 kvm. Boligernes arealer fordels på 2-4 værelser med månedlige huslejepriser startende fra 5.640 ekskl. forbrug.
Boligbyggeri i træ
Med undtagelse af fundamentet og en central kerne af beton, er Lisbjerg Bakke opført i træ. Facaderne er beklædt med gran, som med årstidernes skiften vil give de særegne bygninger et markant men naturligt udtryk. Konstruktionen i træ gør boligerne nemme at vedligeholde, mens et stort fokus på bæredygtighed har resulteret i en DGNB-certificering af byggeriet. Energiforbruget forholdes derfor lavt i de mange boliger. Let udskiftelige komponenter og minimalistisk indretning giver rige muligheder for personlig indretning.
Elevator, parkeringsplads og depotrum er tilknyttet lejlighederne.
Natur og by
I Lisbjerg bor du i naturskønne omgivelser uden at give slip på storbyens puls. Den forholdsvist lille by omkranses af grønne arealer, med Lisbjerg Skov som et populært udflugtsmål for beboere og besøgende, med plads til både motion og afslapning. Med den nyetablerede letbane, kan hovedbanegården i Aarhus nås på kun 25 minutter. Herfra præsenteres du for et væld af indkøbsmuligheder, spisesteder og kulturelle oplevelser.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Faciliteter
Depotrum Elevator Udendørs parkeringYderligere infomation
- Bygherre
- AL2Bolig
- Arkitekt
- Tegnestuen Vandkunsten
- Ingeniør
- MOE A/S
- Totalentreprenør
- Hustømrerne
- Ejendomsmægler
- AARHUSbolig
- Byggestart
- 01/10/2016
- Antal enheder
- 40
- Samlet areal
- 4.100 m2
- Energimærke
- A2020
- Website
- Link
2 kommentarer
Hej, jeg har interesse i en af lejlighederne på 73kvm, vil i kunne svare på om der vil være sådan en ledig sidst i 2019? Mvh Cecilie
Hej Cecilie,
Du skal have fat i AL2Bolig som står for udlejningen. Vi har desværre endnu ikke et samarbejde med dem.
Mvh Troels – Nybygget.dk