Generationernes Hus
- Aarhus • Aarhus Ø
- Almene boliger / Lejeboliger / Seniorboliger / Ungdomsboliger
1. april 2020
Beskrivelse
Innovativt bofællesskab
Generationernes Hus er en social innovativ satsning I et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Med inspiration fra andre lande er der til opgaven udviklet et helt mindset omkring det at bringe de forskellige generationer sammen i én bygning: Børn, unge, ældre, handicappede og familier. Generationernes hus er disse ideer omsat til fysisk form; boliger og institutioner. Men hér i en helt ny blanding, hvor fællesfaciliteter på kryds og tværs initierer en helt ny måde at være borger i en bydel på.
I ét og samme hus på Aarhus Ø vil børn, unge, voksne og ældre leve og bo sammen – børn i institution, studerende, familier, mennesker med handicap og ældre med behov for pleje. Flere hundrede mennesker får et liv og en dagligdag i et inspirerende hus mellem byggerier som Havnehusene, Isbjerget, Havneholmen og AARhus. Mange medarbejdere med forskellige fagligheder vil få en arbejdsplads, som organiserer sig anderledes og skaber samspil med lokalsamfundet.
Generationernes hus bliver det moderne bud på flere generationer under samme tag. At møde mennesker i alle aldre og livssituationer og med forskellig formåen sætter vores eget liv i perspektiv. Vi opdager, at der er mange måder at leve liv på. I samspillet mellem generationer i huset rokkes der ved fordomme, vi lærer at tage hensyn, knytter bånd og der opstår relationer mennesker i mellem.
Generationernes Hus opføres af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.
Beliggenhed
Lignende byggerier
Skriv en kommentar
Yderligere infomation
- Bygherre
- Brabrand Boligforening / Aarhus Kommune
- Arkitekt
- KPF Arkitekter / RUM
- Landskabsarkitekt
- Kragh og Berglund
- Ingeniør
- Sweco Danmark A/S
- Totalentreprenør
- Jørgen Friis Poulsen A/S
- Ejendomsmægler
- AARHUSbolig
- Antal enheder
- 304
- Samlet areal
- 27.000 m2
- Website
- Link
4 kommentarer
Hvornår kan jeg skrive mig på venteliste til familiebolig?
Regnede med ventelisten var ultimo marts
Hej Anna,
Det er ikke os der står for udlejningen. Du kan forsøge at tage kontakt til Brabrand Boligforening: https://www.bbbo.dk/projekter/generationernes-hus/
Mvh Troels fra Propstep
Vi vil gerne høre om muligheden for at blive skrevet op til en plejebolig.
Hej Lizzie og Finn,
Det er ikke os hos Propstep der står for udlejningen. I kan forsøge at tage kontakt til Brabrand Boligforening: https://www.bbbo.dk/projekter/generationernes-hus/
Mvh Troels fra Propstep