Bo i et bæredygtigt boligfællesskab for voksne over 50 år i Kildebjerg Ry
1. juni 2021
55-100 m2
2-3
Beskrivelse
Balancen er navnet på det bæredygtige boligfællesskab for voksne over 50 år i Kildebjerg Ry. Her findes 33 lejeboliger, som et del af et fællesskab, hvor man omgås og har glæde af hinanden i hverdagen, og hvor omtanke og respekt for naturen er fælles værdier.
De beboere som lejer en bolig inden indflytning i juni 2021 bliver en del af det team af beboere, der sammen med arkitekterne står for indretning af fælleshuse og uderum. Man får også muligheden for at være med til at skabe den kultur og de aktiviteter, der skal kendetegne det nye fællesskab.
Lejeboliger i træ
Balancens boliger er bygget i træ med fokus på at skabe et fantastisk dagslys bl.a. ved brede lysninger omkring vinduerne holdt i krydsfiner. Tegnestuen Vandkunsten har tegnet boligerne som base for et aktivt og udadvendt liv, hvor man tager et aktivt valg om at have lidt færre private kvadratmetre for til gengæld at få adgang til de godt 300 m² fælles faciliteter, som man deler med de andre beboere.
Man finder tre forskellige boligtyper i Balancen. Fra den 2-værelses bolig, som er optimal til én person og treværelsesboliger i to forskellige størrelser, der passer godt til par og dem, der vil have lidt mere plads.
Køkkenerne er bæredygtige designkøkkener fra Rotpunkt, der er en CO2 neutral køkkenproducent.
Alle boliger er i stueplan og har en privat terrasse og en niche ved hoveddøren, hvor man kan have potter, planter eller en lille bænk ud mod det grønne gårdrum.
Balancens hverdagsfællesskab midt i naturen
Balancen er tænkt som en moderne landsby med fokus på bæredygtighed. Det ses blandt andet ved at boligerne er placeret i små klynger omkring et centralt strøg og grønne gårdrum. Centralt finder man fælleshusene med spisekøkken, atelier, værksted, gæsteværelser, kontor samt et orangeri. Der er også tænkt smarte deleløsninger ind i forhold til tøjvask mv.
I det grønne gårdrum findes frugttræer, plads til højbede, krukker og andre måder at dyrke blomster, urter og grønt. Der er plads i området til at græs, blomster og urter får lov til at gro og naturen får lov til at udfolde sig.
Boligernes bæredygtighed kommer til udtryk ved DGNB Guld certificeringen. I praksis betyder det blandt andet at der er genanvendte materialer i facader og fælleshuse, som sparer på CO2’en i opførelsen.
Beliggenhed

PensionDanmark
PensionDanmark udbyder velbeliggende moderne bæredygtige boliger til salg og udlejning. Boligporteføljen er fokuseret på boligprojekter i vækstområder med stor langsigtet efterspørgsel. Samtidig henvender boligerne sig...
Faciliteter
Cykelskur Depotrum Fælleshus Fælleslokale Terrasse Udendørs parkeringYderligere infomation
- Bygherre
- PensionDanmark
- Arkitekt
- Tegnestuen Vandkunsten
- Ejendomsmægler
- Home
- Antal enheder
- 33
- Website
- Link
Bliv kontaktet af PensionDanmark
Udfyld formularen for at komme i kontakt med PensionDanmark, hvis du har spørgsmål eller ønsker dialog omkring salgsmateriale, fremvisning samt køb/leje.
Skriv en kommentar