Opsigelse

Hvis du gerne vil fraflytte og opsige dit lejemål, skal din opsigelse ske skriftligt til udlejer, dette kan ofte både ske via mail eller almindelig brevpost – der er ikke noget krav om en begrundelse for opsigelsen. Opsigelsen er først gældende fra den førstkommende 1. i en måned. Dette betyder at såfremt du sender din opsigelse d. 10/03, er den først gældende fra d. 01/04.

Hvis din lejeaftale er tidsbegrænset, er det ikke nødvendigt at opsige lejeaften, idet at din lejeaftale automatisk udløber ved lejeaftalens ophør. Hvis din lejeaftale derimod er ubegrænset, er der typisk en opsigelsesperiode på 3 måneder, dette kan dog afhænge af udlejer og boligselskab. Der er ingen krav om hvor lang tids opsigelse en lejer skal have, og man kan derfor som privat udlejer godt have en længere eller kortere opsigelsesperiode – opsigelsesperioden skal stå i din lejekontrakt.

Hvis du har opsagt dit lejemål, men vælger at fraflytte inden opsigelsesperiodens udløb, har udlejer pligt til at forsøge at finde en ny lejer hurtigst muligt – dette kaldes udlejers genudlejningspligt. Hvis udlejer finder en ny lejer til at overtage lejemålet, fritages du for at skulle betale husleje fra den dag, den nye lejer flytter ind.

Det er ikke kun dig som lejer der kan opsige et lejemål – udlejer kan i visse tilfælde opsige en lejer, såfremt omstændighederne er korrekte.

Udlejer har mulighed for at opsige eller ophæve en lejeaftale.

Udlejer har dog ikke som udgangspunkt mulighed for at opsige en lejer med en ubegrænset lejeaftale, medmindre lejer misligholder lejeaftalen og lejekontrakten – herudover er der tale om forhold som, hvis udlejer selv ønsker at flytte ind i lejemålet eller hvis lejemålet skal nedrives. I henhold til dette, har udlejer følgende opsigelsesvarsel – udlejning af enkelte værelser der tilhører udlejers bolig, er én måned. Hvis udlejer selv ønsker at flytte ind i boligen, skal der være minimum ét års opsigelsesvarsel. Såfremt lejer ikke overholder regler, orden og skik i lejemålet, er der tre måneders opsigelsen – her skal det dog pointeres at udlejer har krav på at give et skriftligt påbud om den manglende orden mm., det er herfor først efter at lejer ikke har ændret adfærd efter påbuddet, at udlejer kan opsige lejer på baggrund af dette – hertil skal udlejer kunne forelægge dokumentation for de gener og overtrædelser lejer har gjort sig. Hvis udlejer opsiger en lejer, skal der senest efter 6 uger fra opsigelsestidspunktet fremføres en skriftlig årsag til opsigelsen, hvis ikke dette sker, bortfalder udlejers opsigelse.

Udlejer og lejer kan ophæve en lejeaftale – dette betyder at lejeaftalen ophør med øjeblikkelig virkning hvis lejer eller udlejer har handlet i strid med lejekontrakten og lejeloven. Dette betyder at hvis lejer har groft misligholdt sine forpligtelser eks. ikke har betalt husleje, at lejemålet bliver brugt til andet end aftalt, ikke har boet i lejemålet som man er forpligtet til, har vanrøgtet lejemålet eller har overladt lejemålet til andre der ikke er i husstanden. Hvis lejer ikke har betalt husleje, kan udlejer ophæve lejeaftalen såfremt udlejer har sendt et påkrav om huslejen minimum 14 dage forinden. Påkravet gælder ligeledes de andre overtrædelser, hvor udlejer har krav til at sende et påkrav til lejer før denne kan ophæves.