Boligstøtte

18. marts 2021

Boligstøtte er et skattefrit bidrag fra det offentlige til at hjælpe lejere med lavere indkomst betale deres husleje. Boligstøtte er et bidrag hvilket betyder, at det ikke dækker over hele huslejen, men i stedet er det et beløb som beregnes via følgende faktorer:

 

  • Huslejens størrelse
  • Boligens størrelse
  • Antallet af personer boende i boligen
  • Indkomst og formue for alle der bor i boligen

 

Boligstøttens størrelse er derfor forskellig fra person til person – og beregnes så den er tilsvarende lejers indkomst og boligens- og huslejens størrelse.

Boligstøtte gives kun til personer som bor i en helårlig lejebolig med eget køkken – det er derfor muligt at søge boligstøtte ved både private- og professionelle lejeboliger.

Boligstøtten søges digitalt via Borger.dk, hvor det også er muligt at udregne hvor meget du kan få i en kommende lejebolig. Støtten udbetales pr. løbende måned af Udbetaling Danmark og er forudbetalt.

Hvis du vil søge om boligstøtte kan det med fordelt gøres før du flytter i en lejebolig, da sagsbehandlingen kan være op til 9 uger – det er dog først muligt at få udbetalt boligstøtte fra den dag du flytter ind.

Hvis din indkomst ændrer sig, ændre din boligstøtte sig også – dette betyder at boligstøtten reguleres hvert år i forhold til hvor meget du har tjent og hvor stor din opsparing er. Har du tjent mere end normalt, vil du risikere at skulle betale dele af din boligstøtte tilbage – boligstøtten bliver dog kun reguleret såfremt din indkomst falder eller stiger med mere end 800 kr. i måneden.

På trods af, at boligstøtte udelukkende er forbeholdt lejeboliger, er det muligt for førtidspensionister og pensionister at søge om boligstøtte til både andels- og ejerboliger. Her er ansøgningsprocessen og udbetalingen dog anderledes, da udbetalingen foregår som et lån hvor der gælder særlige regler.