Boligreguleringsloven

23. marts 2021

Boligreguleringsloven er ligesom Lejeloven en lov der regulerer et lejeforhold. Boligreguleringsloven finder udelukkende anvendelse såfremt kommunen hvori boligen er placeret har bestemt det. Denne lov giver lejere flere rettigheder end kun ved brug af Lejeloven, og omfatter blandt andet hvilket niveau huslejen må være på.

I Boligreguleringsloven skelnes der mellem boliger opført før og efter 1991 – dette har nemlig betydning for hvilken husleje boligen må have. Er boligen opført efter 1991 er den ikke underlagt nogen former for boligregulering, hvilket betyder at udlejer har mulighed for at sætte prisen efter et fri leje. Er boligen opført før 1991 er boligreguleringsloven gældende og det er herfor muligt at klage over huslejen såfremt denne er urimelig og boligen ikke har været igennem en gennemgribende modernisering – da loven har regler om dette.

Boligreguleringsloven gælder ikke kun på husleje, men også på stigning af huslejen. Hvis større ejendomme på over 6 boliger er omfattet af loven, er der pligt til en høring i beboerrepræsentationen inden varsling af huslejestigninger – hvor disse har ret til at gøre indsigelse mod huslejestigningerne på vegne af lejerne. I mindre ejendomme som er omfattet af loven, kan huslejen stige op til hvert andet år – men kun hvis den nuværende husleje er lavere end tilsvarende boliger.

Boligreguleringsloven bestemmer at udlejer skal sætte en del af lejeindbetalingerne til side til vedligeholdelse af lejemålet – hvorpå udlejer skal fremsætte en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Hvis udlejer har planer om at forbedre ejendommen, kan lejerne gøre indsigelse mod disse forbedringer hvis lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven. Loven giver hermed lejerne flere muligheder for indsigelser, samt bedre husleje vilkår.