Guide til

Carlsberg Byen

Carlsberg Byen er uden tvivl et af de mest spændende områder i København. Bydelen bliver bygget op omkring nogle af de mest ikoniske bygninger fra det gamle Carlsberg-bryggeri. Nybyggerierne skal kunne rumme alt fra familier til unge studerende.

  • Skabt i samspil med de historiske bygninger

  • Bylivet og handelsmuligheder er tænkt ind fra starten

  • Spændende bydele rent arkitektonisk

Ingen ledige boliger netop nu

Boliger i Carlsberg Byen

Ingen ledige boliger netop nu

Hvad siger beboerne

Carlsberg kombinerer det nye og det gamle. Det er et område i udvikling, og går en lys tid i møde.

Magnus Fischer

Magnus Fischer

Carlsberg kombinerer det nye og det gamle. Det er et område i udvikling, og går en lys tid i møde.

Magnus Fischer

Magnus Fischer

Carlsberg kombinerer det nye og det gamle. Det er et område i udvikling, og går en lys tid i møde.

Magnus Fischer

Magnus Fischer

En vigtig del af dét, som man stræber efter at Carlsberg Byen skal være, tager udgangspunkt i J.C. Jacobsen og hans søns kærlighed til København. De to var med til at skabe Botanisk Have, Den Lille Havfrue, Ny Carlsberg Glyptotek m.fl. og er derfor en vigtig del af Danmarks arkitekturhistorie. Kærlighed og lysten til at give noget tilbage til Købehavn er også fortællingen om Carlsberg Byen – endnu en gave til byen.

Historie

Carlsberg-Byen-Gamle-Carlsberg.jpeg

Fra bryggeri lukket for offentligheden til fremadstormende, ny bydel

I 2006 valgte Carlsberg at flytte deres bryggeriaktiviteter til Fredericia, hvilket efterlod et industrikvarter med masser af potentiale tæt på København. I 2007 søsattes derfor en international arkitektkonkurrence om opførelsen af det, der skulle blive til Carlsberg Byen. Konkurrencen blev vundet af den danske tegnestuen Entasis, hvis ambitioner var at smelte bolig, erhverv, uddannelse og fritid sammen i ét byrum. Planerne for det gamle industriområde er derfor et tæt og levende bykvarter, hvor der lægges særlig vægt på bæredygtighed, byrum og byliv, samt på bevaring og genbrug af kulturarven.

Arkitektfirmaet Entasis vandt med planen for Carlsberg Byen international anerkendelse, da den i 2009 indbragte dem prisen for verdens bedste masterplan.

J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg i 1847, var et stort aktiv i dansk arkitekturhistorie, da han bl.a. bidrog til opførslen af Botanisk Have, mens hans søn donerede Den Lille Havfrue og opførte Ny Carlsberg Glyptotek. Omkring 160 år efter opførslen af Carlsberg bryggeriet blev det lukkede industriområde åbnet for offentligheden, hvilket lokkede mange nysgerrige til fra både ind- og udland.

De gamle Carlsberg-bygninger, der senere er blevet fredede, giver området et arkitektonisk forspring, da de udstråler Danmarkshistorie. Når bykvarteret står færdig i 2024 vil 15% af området bestå af disse historiske bygninger.

Arkitektur

Carlsberg-Byen-Indkøb.jpeg

Synergi mellem miljø, mangfoldighed og byliv

Et af hovedpunkterne for arkitekturen i Carlsberg Byen var at have en aktiv stueetage. I den centrale del af Carlsberg Byen vil den underste etage henvende sig til og række ud mod forbipasserende, mens stueetager i beboelsesområder vil have et mere roligt og diskret udtryk. Man har derfor opdelt tre typer facader for Carlsberg Byens opførsel: De aktive, de åbne og de afdæmpede.

Det er især bygningernes underste etager, som formidler samspillet mellem byrum og bygning samt medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs byrummets kanter.

Carlsberg A/S har et overordnet mål om, at det endelige kvarter skal være CO2-neutralt med hensyn til el- og varmeforbruget til bygningsdrift. En anden vision er at skabe balance mellem den miljømæssige, den sociale og den økonomiske udvikling af Carlsberg Byen. Byudviklingen skal derfor understøtte forskellige behov hos nuværende og kommende beboere og besøgende, minimere ressourceforbrug, mindske miljøbelastning, tage højde for konsekvenserne af klimaforandringer og gøre effektivt brug af naturlige ressourcer. Desuden skal byudviklingen afspejle den sociale mangfoldighed, der findes på Vesterbro og i Valby.

Campus Carlsberg

Carlsberg-Byen-Uddannelse.jpeg

Et step på vejen til at blive en etableret bydel

I 2016 slog Campus Carlsberg dørene op og en ny professionshøjskole så dagens lys. I dag har 10.000 studerende samt omkring 800 medarbejdere deres daglige gang på Campus Carlsberg. Carlsberg Byens rige caféliv, grønne områder samt nybyggede studie- og forskerboliger skaber de optimale rammer for det perfekte studiemiljø. Med sine 57.000 kvadratmeter fordelt på 8 etager er dette også Nordeuropas største uddannelsesmiljø for pædagoger. Visionen er at skabe et centrum for nytænkning og viden inden for velfærdsprofessioner.

Man har endda udnyttet de historiske lagerkældre fra Carlsberg-bryggeriet, der findes under det meste af Carlsberg Byen. Dette har man gjort ved at placere et miljøvenligt fjernkøleanlæg i de gamle, kølige lagerkældre, der nedkøler ventilationsanlægget, hvilket derfor giver opholds- og undervisningsrummene på campus en behagelig temperatur. Anlægget og dets placering nedbringer miljøbelastningen med 23% i forhold til traditionelle køleanlæg. Der er derudover placeret solceller på taget.

Livet i Carlsberg Byen

Carlsberg-Byen.jpeg

Afsæt i J.C. Jacobsens værdier

Udviklingsselskabet bag hele området, Carlsberg Byen P/S, stræber med planlægningen af området mod at gøre Carlsberg Byen til en attraktiv og levende del af København, hvor mangfoldighed og kulturliv er i fokus. Man har i opførslen af Carlsberg Byen og på tegnebrættet for dette taget afsæt i J. C. Jacobsens værdier og især dennes kærlighed til København. Carlsberg Byen skal derfor være endnu en gave til hovedstaden, den skal emme af åbenhed for kultur og nysgerrighed for videnskab, hvilket er noget af det, man stadig husker far og søn Jacobsen for.

Bykvarteret vil indeholde intet mindre end 25 byrum og haver, som beboere og besøgende kan få glæde af, når de færdes i området. Byrummene er ikke skabt ved et tilfælde, men er nøje planlagt for at give den bedste oplevelse.