Boligadvokat

Guide til valg af boligadvokat: Boligadvokaten er din vigtigste rådgiver i et projektkøb, hvis du vil sikre dig én af dit livs største investeringer går korrekt igennem.

Få rådgivning om boligkøb af advokat

Advokatfirmaerne er næsten utallige i Danmark, men der kan være forskel på både kvalitetsniveau og pris. Vi har samlet en række parametre du skal være opmærksom på inden valg af advokat og sidst men ikke mindst listet vores svar på nogle gode advokatfirmaer til din bolighandel.

Husk på, at en advokat er en uvildig rådgiver, som har pligt til alene at varetage dine interesser og han/hun må aldrig rådgive både køber og sælger i samme handel.

Boligadvokaten kan ydermere ikke modtage provision fra realkreditinstitutter, banker, forsikringsselskaber og lignende, med andre ord er din advokat uafhængig og kun optaget af dine interesser. Advokater som er optaget i ejendomsmæglerregistret kan iøvrigt tilbyde samme ydelser som en ejendomsmægler.

En boligadvokat kan rådgive om og bidrage med følgende:

  • Boligens pris og uafhængig økonomisk rådgivning
  • Finansiering og kurssikring
  • Købsaftalens eller entreprisekontraktens indgåelse
  • Fortrydelsesret og advokatforbehold
  • Huseftersynsordningen og tilstands- og elinstallationsrapport
  • Boligens forsikringer – dækningsomfang og tegning af ejerskifteforsikring
  • Boligens energi- og miljøforhold
  • Servitutter, byrder og hæftelser
  • Eventuelle mangler ved ejendommen
  • Boligsikring og skatteforhold ved forældrekøb

En såkaldt ”berigtigelse” (tinglysning, overdragelse, refusion, frigivelse af købesum mv.) kan ligeledes gennemføres af boligadvokaten, men er ikke et must. Alt afhængig ved der er aftalt med sælger/sælgers rådgiver er det op til advokaten at sikre sig, hvem der gør hvad. Der kan tillige være forskel på om du laver du handel i København, Fyn eller i Jylland.