Flyttefirma

Guide til valg af flyttefirma: Når det endelig er blevet tid til indflytning i din nye bolig får du brug for flyttehjælp. Vi guider dig herunder til at vælge det rette flyttefirma til opgaven.

Skal du bruge et flyttefirma? Få hjælp her

Ja, der findes rigtige mange flyttefirmaer i Danmark. Det kan dog være svært at vælge, da ikke alle er gennemsigtige med priser og forsikringer. Det forsøger vi her at hjælpe med.

Generelt skal du være opmærksom på om flytningen af dine ejendele er forsikret på den bedst mulige måde. Dertil skal du sikre dig en fast pris eller som minimum et estimat af opgavens omfang og pris. De fleste flyttefirmaer arbejder med timepriser mellem 250-600 kr pr. time ex moms, dertil en takst pr. vognmand.

Tips til din flytning

Firmaet pakker eller du pakker selv

Du kan bestille flytning med ”full-service”, hvor flyttefirmaet kommer og pakker din flyttekasser, kører dem af sted til dit nye hjem eller til opmagasinering. Det giver sig selv at prisen er højere end, hvis du selv pakker ned. En fordel ved selv at stå for pakningen er, at du ved, hvor dine ejendele er ved oppakningen. Dog oplever vi mange flyttefirmaer, som agerer yderst professionelle og er effektive, hvis du ikke selv magter at pakke sammen.

Her er det ydermere ekstra vigtigt, at firmaet er godt forsikret ved evt. tab eller ødelagte ejendele.

Pak kasserne godt

Når du benytter dig af et flyttefirma, kan du oftest købe eller leje flyttekasser af firmaet, som så leverer disse inden flytning. Alternativt – og nok en billigere løsning – er selv at køre i Ikea og indkøber kasser.

Når du pakker dine ejendele ned i kasser skal du sørge for at fordele vægten og undgå at gøre dem for tunge. Det er desuden bedst hvis alle kasser vejer ca. lige meget. Dette gør at vægten bliver fordelt ud og alle kasser kan stables oven på hindanden. Det sparer også flyttefirmaet (og hermed din pris), da de ikke skal tage højde for hvilke kasser der skal være nederst og øverst når de pakker flyttebilen.

Hvad hvis mine ting bliver beskadiget under transport?

Hvis det skulle ske at dine ejendele tager skade under flytningen, er det som udgangspunkt flyttefirmaets ansvar. Sørg for, at tage billeder af de pakkede kasser inden de læsser dem på flyttebilen. Erstatningskrav er dog mere undtagelsen end reglen hos de etablerede flyttefirmaer. De typiske skader i forbindelse med flytning, er ridser når flyttegodset bliver båret på trapper eller ind og ud af flyttebilen.

Tip: Pak altid omhyggeligt og pak glas og porcelæn ind i papir samt brug klude og tæpper til de større dele.

Hvor mange gange skal de køre frem og tilbage?

Oplys flyttefirmaet, hvor stor din bolig er og de vil kunne give dig et estimat på størrelser af flyttebilen der skal bruges. Hvis den rette størrelse bil er valgt, er der i de fleste tilfælde kun behov for en enkelt tur frem og tilbage, når et flyttefirma kommer ud og hjælper med din flytning.

Special effects

Der er flyttefirmaer som har specialiseret sig i flytning af særlige genstande, ”special effects”, herunder klaver, designmøbler, pengebokse, kunst og andre værdigenstande. Priserne kan være en del højere og hører under et såkaldt ”byrdetilæg”, grundet en højere forsikringspræmie og i nogle tilfælde flyttefolk med speciale i netop dette.