Husleje

Når du lejer en lejebolig, skal du først og fremmest betale husleje – dette dækker over selve lejen til boligen og i nogle tilfælde andre eventuelle omkostninger såsom beboerrepræsentation, skat og antennebidrag. Huslejen skal betales hver måned, medmindre andet er aftalt. Udover selve huslejen, skal der betales for forbrug af varme og vand – dette betales ofte direkte til udlejer, men i visse tilfælde er det noget, lejer selv skal lave en aftale med leverandøren om. Lejer skal derudover ofte selv sørge for fremskaffelse og betaling af el og internet.

Når vi taler om selve huslejen kan den prisfastsættes for flere forskellige måder:

Omkostningsbestemt husleje

bliver fastsat på baggrund af de driftsudgifter og det afkast der er på ejendommen. Med andre ord er huslejen fastsat efter hvad det koster at drive ejendommen og hvor meget udlejer tjener på den. Disse driftsudgifter består typisk af skatter, afgifter, renovation, administration, fællesbelysning, vicevært mm.

Det lejedes værdi

her er der ofte tale om boliger som ikke er omfattet af boligreguleringsloven dvs. er opført efter 1991. Når en husleje er fastsat efter det lejes værdi, betyder det at der er taget udgangspunkt i hvad en tilsvarende bolig med samme beliggenhed, art, størrelse og kvalitet koster.

Markedslejen

Når huslejen er markedsbestemt, er der ofte tale om nyere ejendomme, hvor udlejer har bestemt at huslejen skal fastsættes efter markedslejen. Markedslejen er den leje som udlejer og lejer kan blive enige om, og som svarer til markedsværdien i forhold til de øvrige lejevilkår for boligen. Der findes herfor forskellige måder at fastsætte en husleje på, men fælles for dem alle er, at såfremt lejer er utilfreds med huslejen og mener at den er fastsat højere end tilsvarende boliger, har lejer altid mulighed for at klage til huslejenævnet. Der kan derudover søges boligstøtte til den faste husleje uden forbrug.