Osteds Have

258 lejelejligheder centralt i Glostrup med fælles gårdrum, parkeringshus, 365 Discount og specialbutikker i stueetagen. Indflytning fra januar 2026!

  • Kommer snart

  • Glostrup

Vi kan ikke afsløre så meget endnu, men skriv dig på interesselisten - så får du besked før alle andre 🤫

Osteds Have 0
Osteds Have 0
Osteds Have 0

Boliger kommer snart

Tilmeld dig interesselisten og få besked, når boligerne bliver frigivet

Om Osteds Have

Osteds Have – Et hjem i nye rammer

Centralt i Glostrup opføres nu Osteds Have – et boligbyggeri, der kombinerer moderne arkitektur, grønne opholdsrum og et levende byliv, hvor boliger, butikker og fællesskab flettes naturligt sammen omkring et indbydende butikstorv og åbent gårdmiljø.

En ny begyndelse med rødder i Glostrups historie

Navnet Osteds Have er valgt som en hyldest til det tidligere Osteds Møbelhus, som tidligere lå på adressen. På netop dette sted handlede generationer møbler med omtanke og kvalitet – og nu skrives et nyt kapitel, hvor det velkendte butikstorv, tidligere kendt som Diget, omdannes til et grønt og levende boligområde. Med Osteds Have bringes en lokal historie videre i nye rammer – stadig med æstetik, kvalitet og fællesskab i centrum.

Et mødested for både beboere og besøgende

Med Osteds Have får Glostrup ikke blot nye boliger, men et nyt samlingspunkt for byliv, grønne opholdsrum og fællesskab. Her er der tænkt på både det funktionelle og det æstetiske, det private og det fælles – og ikke mindst på at skabe hjem, man har lyst til at vende hjem til.

Bebyggelsen består af en klassisk karrestruktur, der rummer 1-5 værelses lejligheder samt et markant hjørnehus, der indeholder parkering og 2-værelses lejligheder og et gårdmiljø oven på tagetagen.

I stueetagen skaber COOP 365, specialbutikker og/eller restauranter liv og nærhed til dagligdagens behov, mens boligerne på de øverste etager nyder godt af udsigten og lysindfaldet fra de store vinduer.

Hjørnehuset – funktion og æstetik i samspil

På hjørnet af Nordre Ringvej og Stadionvej ligger parkeringshuset, der med sin facade i rødbrune materialer og integrerede plantekasser vil blive et nyt blikfang i bybilledet. På toppen findes 22 toværelses lejligheder, der til sammen danner rammen om et fælles gårdmiljø, der tilfører et grønt element og er med til at skabe liv og variation – både for øjet og for biodiversiteten.

Lejlighederne – indrettet med blik for hver detalje

I Osteds Have er lejlighederne kompromisløst udformet med åbne planløsninger og gennemtænkte løsninger, der skaber en hjemlig atmosfære. Alle boliger har enten altan eller terrasse, og beboerne på toppen af parkeringshuset har adgang til en fælles tagterrasse. Boligerne er indrettet med stilrene og moderne køkkener, egetræsgulve og gulvvarme overalt.

Badeværelserne er med gulvvarme, vaskemaskine og tørretumbler, og alle lejligheder har adgang til privat depotrum og gode opbevaringsløsninger.

En levende arkitektur – tilpasset både udsigt og dagslys

Karréstrukturen er opbrudt i mindre enheder, hvor varierende byggehøjder og facadeudtryk skaber en levende og dynamisk helhed. Byggeriet trapper ned mod eftermiddagssolen og åbner op mod omgivelserne for at sikre optimale lys- og udsigtsforhold. De varme teglfacader i gadeplan giver tyngde og karakter, mens de øverste etager med let facadebeklædning tilfører moderne lethed og arkitektonisk særpræg.

Glostrup – Alt samlet ét sted

Glostrup er beliggende kun 15 minutter fra Indre By med S-tog og regionaltog og motorvejsnettet findes indenfor få minutters kørsel fra bebyggelsen. Med den velfungerende infrastruktur er Glostrup et oplagt valg for jer, der ønsker nærhed til København uden at give afkald på plads, ro og fællesskab. Den kommende letbane, ligger i gåafstand til Osteds Have, som let forbinder jer til de omkringliggende kommuner. 

Byen byder på et stærkt lokalt handelsliv med butikker, caféer, supermarkeder og dagligvarebutikker lige i nærheden. Glostrup Shoppingcenter og bymidte er byens naturlige knudepunkt og giver let adgang til alt fra hverdagens fornødenheder til specialbutikker og spisesteder.

Er I en familie, vil I sætte pris på de mange daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, mens de grønne områder som Vestskoven, Ejby Mose og Hvissingeparken giver rig mulighed for løbeture, cykling og rolige gåture i naturen. 

Glostrup er en moderne forstad, hvor det er let at få hverdagen til at hænge sammen – og nu endnu lettere at føle sig hjemme.

AG Gruppen & Lægernes Pension og Bank

I samarbejde med

AG Gruppen & Lægernes Pension og Bank