Billeder
Plantegning
Boligdetaljer
Rækkehus
105 m²
4 værelser
-
Indflytning: 15-03-2025
Økonomi
Om denne bolig
Moderne rækkehus med åbent køkkenalrum og stue i ét, soveværelse med skabsvæg, to gode værelser, entre/bryggers med opbevaring og vask samt badeværelse. Du får ligeledes adgang til to store terrasser på hver sin side af huset, carport samt redskabsrum.
Have: Egen have og terrasse
Udhuse: Redskabsrum 7m²
Parkering: 2 P-pladser - 1 m/vognly
Al forbrug afregnes direkte til forsyningsselskaberne
Åbne og lyse huse
Alle husene er indrettet lyse og venlige, med hvide glatte lofter og vægge. Store oplukkelige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Fælles opholdsrum (køkken/alrum/stue) er indrettet med store vinduespartier på flere sider for maksimalt lysindfald. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entre, bryggers, badeværelse og brus er med lækre klinkegulve i lysgrå. Alle døre i glat hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal betjening. Murede vindueskarme og vandskuret i hvid. Vægge mod gulv er afsluttet med hvide glatte fodpaneler.
Fine detaljer overalt
Alle boliger er indrettet med selvstændig bryggers med bordplade og vask. Bryggers benyttes som adgangsvej til boligen. Boligens badeværelse ligger i forbindelse med bryggerset. Køkken, bad, bryggers og soveværelse er monteret med moderne moduler i glat hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen, for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet herunder køl/frys, opvaskemaskine, kogeplade med induktionsteknologi, emhætte og indbygningsovn med pyrolyse-teknologi i højskab. Der er forberedt for vaskemaskine og tørretumbler i bryggers – dette skal lejer selv medbringe.
Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers, samt ved ventilation på loft. I køkken er der spot i overskabene.
Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.
Sundt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele huset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til varme, el, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via fjernvarme.
Udvendig er monteret stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør og carport.