Billeder
Plantegning
Boligdetaljer
Rækkehus
85 m²
3 værelser
1 plan
01-10-2026
Økonomi
3 vær 85 m2 rækkehus med egen parkering
Velindrettet rækkehus med lyse opholdsrum og to solrige terrasser
Dette velindrettede rækkehus er disponeret med fokus på funktionalitet og en god udnyttelse af hver eneste kvadratmeter. Boligen byder velkommen via et kombineret entré- og bryggersområde, hvor husets teknik er placeret, ligesom der er vask samt plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entréen er der adgang til en mindre fordelingsgang, som leder videre til et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe, et ekstra værelse samt et lyst og velindrettet badeværelse.
Boligens naturlige samlingspunkt er det åbne køkken/alrum, hvor et moderne vinkelkøkken smelter sammen med spiseplads og opholdsstue. De store vinduespartier på begge sider af rummet giver et fantastisk lysindfald og skaber en lys og indbydende atmosfære. Herfra er der direkte udgang til terrasser på både for- og bagsiden af boligen, så udelivet let bliver en naturlig forlængelse af hjemmet.
Praktiske forhold
Egen have med terrasse
Redskabsrum på 7 m²
2 private parkeringspladser ved boligen
El, vand og øvrigt forbrug afregnes direkte med forsyningsselskaberne
Lyse materialer og gennemtænkte løsninger
Boligen er indrettet i et lyst og tidløst design med hvide, glatte vægge og lofter, der sammen med de store oplukkelige vinduer sikrer et skønt dagslys i hele hjemmet. Køkken/alrum, stue og værelser er belagt med egeplank laminatgulve, mens entré, bryggers og badeværelse er udført med slidstærke klinker i antracitgrå.
De glatte hvide døre er udført med rustfri stålgreb og uden dørtrin, hvilket giver et enkelt udtryk og gør boligen let at vedligeholde. Murede og vandskurede vindueskarme samt hvide fodpaneler understreger den gennemførte finish.
Moderne køkken og kvalitetsmaterialer
Køkken, badeværelse, bryggers og soveværelse er indrettet med moderne, glatte hvide elementer med Line Antracit-greb. Bordpladerne er udført i praktisk laminat i farven Rustik Skifer med rummelige stålvask, og ved kogepladen er der monteret stænkplade for nem rengøring.
Badeværelset er udstyret med formstøbt vask, væghængt Ifö Sign-toilet, kvalitetsarmaturer fra Hansgrohe samt linjeafløb i brusenichen.
Alle hvidevarer er inkluderet
Boligen leveres med komplette kvalitets-hvidevarer, herunder køle-/fryseskab, opvaskemaskine, induktionskogeplade, emhætte og indbygningsovn med pyrolyse. I bryggerset findes desuden vaskemaskine og tørretumbler.
Komfort i hverdagen
Der er gulvvarme i hele boligen med individuelle termostater i alle rum, hvilket giver en behagelig temperatur året rundt. Ventilationsanlægget bidrager samtidig til et sundt og komfortabelt indeklima.
Opvarmningen sker via energieffektiv luft-til-vand varmepumpe.
Gennemtænkt både inde og ude
Udvendigt er boligen udstyret med stikkontakt, vandhane og væglampe ved entréen. Der er desuden etableret tomrør, så boligen er forberedt til installation af ladestander til elbil.
I køkkenet er der integreret spots i overskabene, mens badeværelse, bryggers og loftsrum er forsynet med fast belysning.
