Billeder
Plantegning
Boligdetaljer
Rækkehus
67 m²
2 værelser
1 plan
30-11-2025
Økonomi
Hyggeligt rækkehus i Gødvad – perfekt til både enlig og par
På Tusindfryd finder du dette velindrettet rækkehus på 67 m², hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt. Boligen er moderne, lys og bygget i bæredygtige materialer – et hjem, der både er funktionelt og indbydende.
Køkken-alrum og stue
Hjemmets hjerte er det store køkken-alrum, hvor køkkenet er opført i stilrene materialer og med alt i hårde hvidevarer – også opvaskemaskine. Her er der god plads til både spisebord og en hyggelig stueafdeling. Fra alrummet er der direkte adgang til terrassen og den private have, hvor udelivet kan nydes i fredelige rammer.
Soveværelse
Boligen rummer et soveværelse med fast skabsplads og fint lysindfald. Et rum med plads til ro og fordybelse.
Entré
Den rummelige entré giver en praktisk velkomst til boligen. Her finder du både vaskemaskine og tørretumbler samt god plads til overtøj og opbevaring.
Badeværelse
Badeværelset er opført i moderne og lyse materialer. Her får du en rummelig bruseniche, toilet, håndvask og praktisk opbevaringsplads – et funktionelt rum med et elegant udtryk.
Uderum
Til boligen hører en privat have med terrasse, hvor du kan nyde solen og indrette dig med havemøbler eller blomsterkrukker. Foran huset er der desuden et flisebelagt område, hvilket giver mulighed for at etablere hele to terrasser – så du kan nyde både morgensolen og eftermiddagssolen. Derudover er der et praktisk skur til cykler eller opbevaring. På de fælles parkeringsområder er der etableret ladestandere til elbil.
Området – Gødvad
Gødvad er et attraktivt område i Silkeborg, kendt for sin rolige atmosfære og naturskønne omgivelser. Her bor du tæt på grønne arealer, skov og søer, men stadig med kort afstand til Silkeborg midtby. Bydelen byder på daginstitutioner, skole, indkøb og gode fritidstilbud, hvilket gør den oplagt for både unge og ældre, der ønsker at bo trygt og bekvemt. Fra boligen er der adgang til et væld af stisystemer, som indbyder til gå- og cykelture i den omkringliggende natur.
Praktiske detaljer
Forbruget til el, vand og varme afregnes direkte med forsyningsselskaberne. Opvarmningen sker via fjernvarme.
Der er desuden udvendig stikkontakt, vandhane og lampe ved entredøren – små detaljer, der gør hverdagen lidt nemmere.
Illustrationer er modelfotos. Forbehold for rettelser.