Ejendomsselskabet Olav de Linde
Maltgården
Ceres Allé 11 E, st. 2
Billeder
Plantegning
Boligdetaljer
Lejlighed
68 m²
3 værelser
Stuen
Indflytning: 01-03-2025
Økonomi
Om denne bolig
Om Maltgården
På Ceres Allé 11 i den aarhusianske bydel Ceres Byen finder du 101 nybyggede lejeboliger i ejendomskomplekset Maltgården. Lejlighederne har mellem et og fem værelser, og de har alle en rummelig altan eller en stor terrasse (stuelejlighederne). De største lejligheder har private tagterrasser med udsigt over midtbyens charmerende tagtoppe.
Lejlighederne er opført af Ejendomsselskabet Olav de Linde, der bygger for at beholde sine ejendomme og som lever af at være en ansvarlig udlejer på flere parametre. Derfor får du som lejer en lejlighed med kvalitet i både materialevalg og detaljer. Lejlighederne har gulve i egeplank, rå murstensvægge af charmerende genbrugsmursten og rå betonvægge. Der er brugt natursten på badeværelserne, og Invita-køkkenerne er hvide med egetræsbeklædning. Der er opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler i alle lejligheder. Du har desuden gulvvarme og god mulighed for at styre dit indeklima.
Bo tæt på alt
Når du bor i Maltgården, bor du tæt på alt. Geografisk er du placeret i Aarhus C i et område, hvor byens stolthed Ceres Bryggeri førhen lå. Malten fra bryggeriets læskende produkter har inspireret bygherre til ejendomskompleksets navn.
Områdets før så aflukkede park er åbnet op til fri afbenyttelse i kort afstand fra lejlighederne. Du har åen og skønne Brabrandstien, som er Aarhus’ svar på søerne i København, lige i ”baghaven” med hyggelige stisystemer til en gå-, løbe- eller cykeltur. Når indkøbsnettet skal fyldes, skal man heller ikke særlig langt væk med flere indkøbsmuligheder i nærheden, såsom Netto og Rema1000 samt Føtex Food og små hyggelige butikker og caféer lige nedenfor på Ceres Allé. VIA University College og Aarhus Tech er blandt Ceres Byens uddannelsesinstitutioner, og du har Aarhus BSS en kort tur op ad Ringgaden.
Fantastiske fællesområder
Når du ankommer til Maltgården, møder du ejendomskompleksets gårdrum, hvor der er plads til hyggestunder og en sludder med naboen. Gårdrummet er opført med fokus på at skabe et landskabeligt og grønt miljø, som en tilbagetrukket oase midt i byen. Ejendommen har en parkeringskælder, hvor du kan leje en parkeringsplads eller sætte din cykel. Hver lejlighed har selvfølgelig også et depotrum i kælderen.
Alt i alt et godt bud på en dejlig base indenfor Ringgaden til den studerende, familien, singlen eller senioren. Velkommen til Maltgården.
Bemærk at plantegninger er vejledende og billederne er fra prøvelejligheden Ceres Alle 11E, 1.1 på 78 m2.