Må jeg bruge Airbnb i min lejebolig?

De fleste i dag kender til Airbnb. Det er netop derfor mange danskere nu spørger sig selv ''må jeg bruge Airbnb i min lejebolig?''

  • Tips
  • Skrevet af Propstep Staff
  • Sidst opdateret 09 Aug 2022
Må jeg bruge Airbnb i min lejebolig?

Airbnb er en hjemmeside, app og platform hvor du har mulighed for at udleje din bolig eller dele af din bolig til andre private.

De fleste i Danmark kender til platformen Airbnb, og mange boliglejere er i tvivl om, hvorvidt de må benytte den populære platform og service.

Derfor er der mange der spørger sig selv ''Må jeg bruge Airbnb i min lejebolig?''

Hvad skal du være opmærksom på

Airbnb er et innovativt koncept der er med til, at skabe en større tryghed og kendskab til boligudlejning. Airbnb har gjort det simpelt, nemt og tilgængeligt for privatpersoner at udleje sin bolig helt eller delvist i kortere perioder. Dette har betydet, at et stigende antal danskere tør prøve kræfter med boligudlejning. En artikel fra Danmarks Statistisk, viser at 1,1 mio. mennesker fandt logi i Danmark ved hjælp af Airbnb i 2019. Desværre ses det, at mange af de private udlejere på Airbnb, ikke er bekendte med den danske lejelov og sætter sig derfor selv i risiko for at miste deres egen bolig.

Det er blevet utrolig populært at udleje sin bolig gennem Airbnb, men hvis du bor til leje, er der nogle ting du skal være opmærksom på: Det kan nemlig være i strid mod lejelovgivningen og lejekontrakten at udleje via Airbnb.

Og hvordan finder du så ud af, om det er det?

I mange lejekontrakter fremgår det, at du som lejer kun må benytte boligen til beboelse af dig selv og din husstand. Såfremt dette fremgår må lejer ikke drive en erhvervsmæssig virksomhed, som minder om hotel, herunder Airbnb. Ifølge lejeloven, må lejer heller ikke benytte sit lejemål til andet end aftalt, uden udlejers tilladelse.

Hvad er reglerne

Hvis du ønsker at leje din bolig via Airbnb, skal du første og fremmest tjekke din lejekontrakt. Her vil der i de fleste tilfælde fremgå, hvad lejligheden må benyttes til. Hvis lejekontrakten indikerer at lejemålet er en helårsbolig, og kun må benyttes af dig og din husstand, er det i uoverensstemmelse med din lejekontrakt at leje ud via Airbnb.

En nyere dom fra boligretten på Frederiksberg fastsatte, at udlejeren har ret til, at ophæve et lejemål såfremt, at lejer fremlejer lejligheden gennem Airbnb gentagne gange, over en kortere periode. Dette betyder derfor, at hvis du som lejer har overtrådt din lejekontrakt og dermed lejelovgivningen, har din udlejer ret til, at ophæve din lejekontrakt. Du skal derfor være opmærksom på, hvad der står i din lejekontrakt, før du lejer ud til Airbnb.

Yderligere information kan findes i lejeloven.