Derfor har I brug for et lejerCRM
Vil du arbejde professionelt med din boligudlejning har du brug for et LejerCRM. Læs mere her.
- Udlejning
- Skrevet af Propstep Staff
- Sidst opdateret 30 Mar 2023
Customer Relationship Management systemer er old news. Man har brugt CRM-systemer i mange brancher i årevis, fordi det giver rigtig god mening at holde styr på sine kunder og arbejde effektivt med kontakten til dem.
I boligudlejningsbranchen er man i de senere år også begyndt at omtale lejere som sine kunder. Derfor er det helt oplagt, at man arbejder seriøst med både leads og eksisterende kunder, dvs. alle dem som henvender sig, fordi de er interesseret i at leje en bolig og helt frem til de har gennemført udlejningen og er flyttet ind.
Uden et system og struktur på arbejdet med lejere kæmper mange med at bevare overblikket, at få svaret alle og huske indgåede aftaler. Det betyder helt enkelt, at man taber mange lejere på gulvet og skaber en dårlig lejeoplevelse.
Det er præcis de samme problemer en salgsorganisation har, hvis arbejdet med kunder foregår spredt ud i en email-indbakke, excelark og på papirlapper. Derfor bruger man i alle seriøse virksomheder i andre brancher et CRM-system, og det bør I også!
Hvad kan man med et lejerCRM?
Det primære formål med et lejerCRM er at samle alle lejere og deres data og historik i ét system. Når I gør det, opnår I en række fordele og muligheder:
Arbejd struktureret
Hvis alle lejerhenvendelser lander i jeres lejerCRM, kan I herfra arbejde struktureret med besvarelser og bevare overblikket over, hvad der kræver jeres opmærksomhed.
Jeres lejere kan guides igennem en strømlinet proces, hvor de selv har transparens omkring, hvor langt de er, og ikke føler, de sidder og venter. Samtidig vil I med struktureret lejerdata nemt kunne sammenligne lejere og rapportere på, hvor langt den enkelte er i udlejningsprocessen.
Den interne koordination i jeres organisation bliver langt nemmere, når alle har adgang til et struktureret overblik.
Automatisér det kedelige
Der er ingen grund til, at I manuelt skal skrive til hver enkelt lejer, når fx. dén bolig, de var interesseret i, bliver udlejet til en anden. Men med automatisering kan I sikre, at de får besked med det samme og bliver tilbudt en anden bolig.
Automatisering erstatter naturligvis ikke det personlige mæglerarbejde, men skaber basis for overskud til at tage de dialoger, som skaber værdi, i stedet for at blive lagt ned af manuelle processer.
Få indsigter
Når jeres data er struktureret og automatiseret, kan I koncentrere jer om at handle ud fra de indsigter, dataene giver. Eksempelvis vil et effektivt lejerCRM kunne fortælle jer, hvem der er det bedste match til boligen ud fra de parametre, I opstiller.
I kan starte jeres dag med et komplet overblik over jeres udlejningsproces og dykke ned i de interessante indsigter, som giver mulighed for at optimere.
Vi havde selv brug for et lejerCRM. Derfor byggede vi Propsteps udlejnings-platform
Min medstifter Rasmus og jeg kommer fra henholdsvis boligudlejning og teknologibaggrunde. Vi så derfor tydeligt behovet for en smartere måde at arbejde med lejere på i udlejningsprocessen. Vi manglede ganske enkelt selv produktet og byggede det derfor ud fra vores egne behov som udlejningsmægler.
I dag er fokus i Propstep skiftet til at være en leverandør af en softwareplatform til boligudlejning. Platformen benyttes af både ejendomsmæglere, administratorer og ejendomsejere, og vi tror på, at vi sammen kan gøre boligudlejning til en god oplevelse - for både udlejere og lejere.